Indledning
I en æra præget af kønsmæssig ulighed kan det være udfordrende at realisere sine drømme, når forventninger og krav til ens identitet skaber forskellige betingelser.

I en tid, hvor manden dominerer, kan det være svært for kvinder at finde deres plads og opnå indflydelse. Det kan blive nødvendigt at bruge charme og forførelse som en vej til magt.

Således tegnes et portræt af en skæbnesvanger kvinde, der udnytter sin uimodståelighed og seksualitet som redskab til at opnå sine ønsker. En identitet som Femme Fatale opstår, men vejen mod magt og frihed kan være svær og farlig at begive sig ud på.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Dette bliver tydeligt i dramaet, da Hedda gradvist føler sig mere og mere fanget i sit ægteskab. Hendes samtale med Brack på side 25, linje 28-29, er et eksempel på dette: ”..Mangen gang synes jeg at jeg bare har anlæg til en eneste ting i verden… Til at kede livet af mig.”

Hedda har måske altid følt sig fanget i sin kvindelige identitet og det forventede rolle som en pæn pige, da hun drømmer om og kræver mere end et kedeligt borgerligt liv med Jørgen Tesman.

I dramaet er Jørgen Tesman en sød, naiv og godtroende person, hvis største interesse er at læse og fordybe sig i sine bøger. Dette bliver tydeligt i stykket, når han beskriver deres bryllupsrejse som en studierejse.

Hedda lider under dette, da hun ønsker og kræver al hans kærlighed og opmærksomhed. Ikke fordi hun elsker ham, men fordi hun vil underholdes.

Dette kommer til udtryk i hendes samtale med Brack på side 26, linje 1-3, hvor hun fortæller, at hun ønsker, at Tesman skal gå ind i politik, fordi det ville være mere interessant for hende.

Brack: ”Tesman! Nej, véd De hvad, - sligt noget som politik, det ligger da slet - aldeles ikke for ham.” Hedda: ”Nej, det tror jeg gerne. - Men om jeg nu kunde få ham til det alligevel?”

Hedda har en klar intention om, at Tesman skal opgive sin store passion, og hun ser det som en reel mulighed, da hun er bevidst om den enorme magt, hun har over ham.

Tesman er dybt forelsket i Hedda og blændet af sin kærlighed til hende, hvilket får ham til at lade sig udnytte.

Dette er netop årsagen til, at Hedda valgte at gifte sig med ham. Hedda siger: Han går der med endelig vold og magt vilde få lov til at forsørge mig -. Jeg véd ikke, hvorfor jeg ikke skulde ta' imod det?

Det var såmæn mere end mine andre opvartende venner var villige til,” Hedda befinder sig i kontrast til sit eget forhold med Tesman.

Elvsted og Løvborg deler en passion og interesse, og de har et mere harmonisk forhold, som er en form for lykke, som Hedda ikke kan opnå.

Desuden kan Hedda ikke udholde tanken om, at Elvsted og Løvborg har skrevet et manuskript sammen, som de betegner som deres "barn".

Hedda bliver jaloux, da det forventes, at hun og Tesman skal vente på et virkeligt barn, og som følge af dette brænder hun "deres barn".