Opgavebeskrivelse
Jeg vil redegøre kort om datidens kvindesyn, derefter vil jeg analyser dramaet "Et Dukkehjem" (1879) af Henrik Ibsen, og påvise hvordan kvindernes rolle i hjemmet, kommer til syne i dramaet.
Dernæst vil jeg analyser “Den sidste Balkjole” (1887) af Herman Bang, og vise hvilke paralleller der er mellem novellen, og kvindekampen i Det Moderne Gennembrud.
Afslutningsvis vil jeg diskutere troværdigheden af en den historiske kilde “ 'Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed” (1888) af Johanne Meyer.
Problemformulering
Hvordan kommer datidens kvindesyn til udtryk i henholdsvis dramaet “Et Dukkehjem” af Henrik Ibsen og “Den sidste Balkjole” af Herman Bang, og afslutningsvis, hvordan underbygger talen “kvindens politiske valgret og valgbarhed” datidens kvindesyn.
Indledning
Det Moderne Gennembrud var tidsperioden fra 1870 - 1890, hvor vilkårene for mænd og kvinder så forskellige ud.
For eksempel havde mændene stemmeret, og de kunne få en gymnasial uddannelse, i modsætning til kvinderne som ikke havde disse privilegier.
I Det Moderne Gennembrud begyndte kampen om ligestilling for alvor, og kvinder gik på gaden for, at demonstrere for deres juridiske og økonomiske rettigheder, og ytrede “vi vil have ligeløn, ikke pige løn” .
Det lykkes at få fokus på emnet ligestilling, som der ellers aldrig var blevet sat spørgsmålstegn ved før i historien, og Danmark gik en ny tid i møde.
En af dem der var med til at sætte fokus på mænd og kvinders roller i samfundet var Georg Brandes.
Denne opgave vil undersøge kvindesynet i det moderne gennembrud, analysere tekster og kilder omhandlende kvindesynet, som var anderledes for nutidens kvindesyn. Samt sammenligne de forskellige kilder, og ende med en konklusion.
Indholdsfortegnelse
Indledning: 3
Redegørelse for kvindesynet i Det Moderne Gennembrud: 3
Analyse af “Et Dukkehjem” 4
Analyse af “Den sidste Balkjole” 6
Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed - tale af Johanne Meyer, 1888 7
Vurdering/diskussion og sammenligning af kilderne 8
Konklusion 9
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dramastykket “Et Dukkehjem” er skrevet af Henrik Ibsen, og udgivet i 1879. Henrik Ibsen har skrevet dramaet der handler om Nora, hendes mand Thorval Helmer samt deres tre børn.
Dramaet er parallel til datidens kvindesyn, og “Et Dukkehjem” er historien om en kvinde i tidsperioden Det Moderne Gennembrud, som levede som en dukke i hjemmet.
Noras mand Thorval Helmer bliver forfremmet i løbet af stykket fra advokat til aktivbanken , og Henrik Ibsen sørger for, at vi læsere bliver informeret om, at Thorval Helmer er en stolt mand.
Dette gælder også når økonomien kommer ind i billedet. Normerne i Det moderne Gennembrud gik på, at manden arbejdede og sørgede for økonomien, mens kvinderne gik hjemme, tog sig af børnene, og ordnede de huslige pligter.
Denne norm retter Thorval Helmer sig selvfølgelig også ind under. Økonomien er særdeles vendepunktet i dramaet “Et Dukkehjem”.
Thorval Helmer ønsker ingen gæld, og dette søger han også for, at hans hustru Nora ved. Man kan tydeligt mærke undertrykkelsen i hjemmet, og at det er Thorval Helmer som har magten.
Nora fremstår i stykket som en naiv hustru, som ikke kan finde ud af, hvordan brugen af pengene skal fordeles blandt goderne. “Kan ikke nægtes, min kære lille Nora. (lægger armen om hendes liv)
Spillefuglen er sød; men den bruger svært mange penge. Det er utroligt, hvor kostbart det er for en mand at holde spillefugl” .
Her får vi et stærkt udtryk af, at magten tilhører Thorval Helmer, men også at kvinderne i Det Moderne Gennembrud blev set ned på.
Thorval Helmer giver adskillige gange Nora kælenavne såsom “spillefuglen” “ekornet” og “lærkefuglen” .
Dette viser at Nora bliver talt ned til og gør, at hun overfor Thorval Helmer fremstår som den naive hustru, der følger hendes mand uden at sige fra. Den kvindelige undertrykkelse kommer altså til udtryk i form af mandlig dominans og overlegenhed.
Skriv et svar