Indledning
Kortfilmen Abu Adnan er instrueret af Sylvie Le Fanu i år 2017, i takt med at de seneste år har asylflygtninge fyldt meget i både den politiske debat, men også i danskernes hverdag.
I denne kortfilm sættes flygtningens perspektiv i fokus, hvor at hverdagens normer pludselig bliver til udfordringer og problematikker.
Kortfilmen viser, hvordan kulturforskelle og sprogbarrierer sætter mange af rammerne for flygtninge i Danmark, alt imens far og søn forholdet bliver udfordret.
Vi vil i denne analyse, analysere dramaturgien, for at belyse hvilke forhold, konflikter og temaer som optræder i kortfilmen.
Indholdsfortegnelse
Klipning
Analyse af scener
Billedet
Kameraet
Klipning
Belysning og farver
Lydspor
Analyse af dramaturgi
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I denne scene ses Sayid og Adnan ude foran klasseværelset, hvor der efter et par sekunder kommer en anden familie ud derfra.1
Adnan hilser på en af sine klassekammerater, hvorefter læreren kommer ud og hilser. Dernæst sidder de i klasselokalet og har en samtale.
Hvis vi kigger på den første indstilling, altså udenfor klasselokalet, så er billedets beskæring halvtotal, da man kan se fra knæene og op, derudover kan man se hvilke omgivelser personerne befinder sig i.
Dette giver seeren et godt indblik i hvad der skal til at foregå, da man kan se objekter som typisk er på en skole, nemlig en cykelhjelm, en pose og en form for refleksvest. I denne indstilling er kameraet også stillestående samt centreret ligefor Sayid og Adnan.
Derfor tyder det på at de to personer er i fokus sammen, og forholdet mellem de to er vigtigt. Her forekommer der også en tydelig asynkronlyd, som giver en lidt melankolsk, men også rolig stemning.
Den asynkrone lyd giver også fornemmelsen af at tiden lidt står stille og de venter, ligesom billedet viser.
Da den anden familie kommer ud hilser Adnan men en ”knuckle” på et andet barn, hvorimod Sayid hilser med hovedet til forældrene, dette kan tyde på at Sayid ikke helt er en del af det fællesskab, som Adnan er en del af. Læreren kommer herefter ud og hilser også.
Det ses tydeligt her at lærerens måde at hilse på er overdrevet, og han ønsker at tilgodese Sayids kulturer.2 Derudover artikulere læreren meget med sit ansigt og sine hænder, han er altså klar over at Sayid ikke er så god til dansk.
Ved lærerens overdrevne artikulation, kan det give en følelse af barnlighed og en fornemmelse af at folk tror Sayid er uintelligent. Den næste indstilling er inde i klasselokalet, hvor billedbeskæringen er en blanding mellem halvtotal og halvnær.
Vi kan altså se hvilke ansigtsudtryk som forekommer, imens vi kan se hvordan de bruger deres kroppe til at artikulere. Der er igen vigtigt da det understøtter det, som skrevet tidligere om læreren. I samtalen forekommer kontinuitetsklipning, med et forholdsvis højt klippetempo, dette skaber noget action og fart.
Det giver samtidig også en god fornemmelse af dialogen. Deraf har billedets komposition også betydning for seeren, da kameraets placering er bag Sayid og Adnan, men med fokus på læreren.
Forgrunden bliver her fyldt af Sayid og Adnan, hvor man kan skimte deres kroppe. Derudover er belysning på de to low-key altså helt mørke.
Det lægger centrum på læreren ord og han er lyst op af reallys fra lamper.3 Under hele scenen for man en fornemmelse af, at læreren prøver at imødekomme Sayid kultur og sprogbarriere, men det kommer til at virke lidt barligt og skaber derimod en fornemmelse af at læreren tror Sayid er dum.
Derudover giver scenen et indblik på, hvordan fareren og sønnens forhold er, da de er centreret hele tiden og Sayid viser omsorg overfor Adnan med sin hånd.4
Skriv et svar