Indledning
Jeg ringer til grillmanden der efter præcis tyve minutter, ankommer med min længe ventede burger. Overskuddet til at lave aftensmad har ikke været der i aften.

Duften af friturestegte bøffer er gennemtrængende, og olien gnistrer stadig svagt, da jeg pakker den ud af emballagen. Da jeg sætter tænderne i burgeren, flyder dressingen ud og ned langs min mundvige.

Hvorfor skal de altid overfylde dem sådan? Og alligevel elsker vi fastfood. Lige så meget som vi elsker at høre Amalie, udtale sig om russiske rouletter og årstiderne der skifter over flere år.
Vi bliver dejligt mætte og i sidste ende fede af det.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Hvordan er disse serier bygget op? Vi har bunden - burgerbollen. Her har vi deltagerne, som er nøje udvalgt, så de er ubegavede nok til at være sjove. Derefter har vi bøffen - indholdet og fyldet. Konkurrencen og spændingen der gør at vi bliver hængende.

Så kommer dressingen, de syltede agurker, og de ristede løg - sex, konflikt, drama og de helt store følelser. Det er opskriften på et godt realityshow. Kender vi bare en lille smule til mennesker, ved vi at et program der indeholder disse ting, er fængende. Men betyder det, at det er godt?
Vel ikke nødvendigvis.

---

Men hvorfor er vi fascineret af noget, der kun består af kærlighed, skænderier, sex og drama? Klichéfyldt og uden indhold, men vi elsker det alligevel.

Når tingene bliver for dybe, og man skal begynde at tænke lidt mere over indholdet, er der mange der springer fra, når man nu har muligheden for at tænke lidt mindre. Måske tænker man ikke engang over det. Det er det, at få lov at give lidt slip på sig selv og få lov at blive på overfladen. Og måske er det i virkeligheden ok? Vi er vel bare mennesker.