Indholdsfortegnelse
Kapitel 1 - Historien bag yoga 2
- Hvad er en god yogi? 3
- Et par gode råd 3
Kapitel 2 – Yogaøvelser 4
- Link til øvelser 4
- Solhilsen 4
- Kriger I 5
- Kriger II 6
- Trekant pose 7
- Intens sidestræk 8
- Roteret trekantpose 9
- Revolved side angle pose 10
- Kriger III 11
- Træet 12
- Hånd til tå 13
- Ørnen 14
- Lord of dance 15
- Båden 16
- Skulderstand 17
- Hovedstand 18
- Crane pose eller blot tudsen 19
- Half lord of the fishes pose 20
- Lotus Pose 21
- Scale pose 22
- Downward-facing dog 23
- Kamelen 24
- Hjulet 25
- Cobra 26
- Buen 27
- Barnet 28
Kapitel 3 – Udvalgte stillingers fokuspunkter og formål 29
Kapitel 4 - afspændingsøvelser 30

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Yoga stammer fra Indien, hvor den kan spores ca. 5.000 år tilbage i tiden. Ordet ”yoga” kommer af ordet ”yuj” fra det klassiske indiske sprog sanskrit og betyder ”at forene”.

En udøver af yoga kaldes en yogi. Yogien arbejder sig ved langvarig træning af krop og psyke igennem de forskellige trin for til sidst at nå det højeste trin, hvor han forenes med den universelle energi.

Yogasutra
Den ældst kendte systematiske beskrivelse af yoga findes i værket Yogasutra, som menes at være skrevet af filosoffen Patanjali (muligvis år 300-400 e.Kr.). Yogasutra er én af i alt seks klassiske filosofiske tekster i Hinduismen.

Ifølge Yogasutra er det overordnede mål med yoga at opnå en slags overmenneskelig tilstand, hvor sjælen kommer væk fra den materielle verden og forenes med universet.

Tilstanden opnås ved koncentration og meditation, men det er også en forudsætning at have en sund og moralsk livsstil.

---

Yogasutra beskriver otte trin i yoga:
1. Moralske leveregler (yama)
2. Etiske leveregler (niyama)
3. Yogastillinger til at styrke kroppens fysik (asana)
4. Åndedrætsøvelser (pranayama)
5. Kontrol over sanserne (pratyahara)
6. Koncentration (dharana)
7. Meditation (dhyana)
8. Højere bevidsthed (samadhi)

Den klassiske yoga, som er beskrevet i Yogasutra, kaldes Raja-yoga og lægger mest vægt på de mentale og spirituelle dele.

Gennem tiden er der udviklet mange forskellige retninger indenfor yoga, som tager udgangspunkt i den klassiske Raja- yoga, men som fokuserer på forskellige dele af den.

Hatha-yoga
I den vestlige verden er den mest anvendte yogaform Hatha-yoga. Hatha betyder på sanskrit ”anstrengelse” eller ”styrke. Hatha-yoga er beskrevet i sanskrit-teksten Hathayoga Pradipika, som stammer fra omkring 1200-1400-tallet.

Hatha-yoga fokuserer på yogaens fysiske øvelser (asanas) og åndedrætsøvelserne (pranayama).

Indenfor Hatha-yoga er der gennem tiden opstået forskellige retninger, bl.a. astanga-yoga, iyengar- yoga og power-yoga. Særligt de seneste ca. 50 år har Hatha-yoga vundet udbredelse i den vestlige verden.

Vejrtrækning i yoga
I yoga spiller vejrtrækningen en vigtig rolle. Oftest trækkes vejret ind og ud gennem næsen, og det sker i et roligt tempo.

Ved indånding vil man opleve, at man spænder lidt op i musklerne, mens man ved udånding slapper af og kommer længere ud i øvelserne. I undervisningen benytter vi typisk 5

vejrtrækninger pr. stilling. Der er dog undtagelser som eksempelvis solhilsnen, hvor hver bevægelse er knyttet til enten en indånding eller en udånding.