WTO – international økonomi på HHX

Indledning
Verdenshandelsorganisationen WTO er en organisation, som blev oprettet i 1995 på grundlag af GATT-aftalen om told og nedsættelsen også gælde for alle andre lande.
De nedenstående regler er hovedreglen for WTO’s spilleregler for verdenshandlen.
Mestbegunstigelsesprincippet: Den mest grundlæggende regel i hele WTO-systemet, som yder: Hvis et land nedsætter tolden på et andet lands varer (dvs. begunstiger dette land), skal toldnedsættelsen også gælde for alle andre lande.
Nationalbehandling: Et land skal behandle varer på lige fod med de indenlandske, hvad angår afgifter, miljøregler osv. et land må ikke kræve, at importvarer skal leve op til miljøkrav medmindre miljøkravene også gælder for landets egne varer.
Gennemsigtighed: Hovedformålet med organisationen GATT var, at gøre det til den eneste tilladte importbeskyttelse. en synlig handelshindring kunne være told, hvorimod kvoter, tekniske hindringer og statsstøtte er vanskeligere at gennemskue. her er det tale om gennemsigtighed.
Gensidighed: Hvis et land sænker sine toldsatser for et andet land, vil det andet land gøre det samme, som en slags gensidighed.

Indholdsfortegnelse
1. Hvad er WTO og hvordan er den bygget op. Inddrag også spillereglerne og afstemningsregler.
2. Redegør for mindst 3 handelskonflikter, hvor WTO har været inddraget.
3. Gennemgå alle kasser i tvistbilæggelsen. Brug en af handels konflikterne i sp 2 som eksempel.
4. Angiv stærke og svage sider for WTO.
5. Vurder WTOs nuværende situation.

Uddrag
World Trade organisation har deres stærke og svage sider. Ser man på deres svagheder er specielt tiden, tvistbilæggelse-proceduren som oftest tager tid at komme igennem. Dette resultere fortsat i at, anklageren skal bruge økonomiske ressourcer på at lede en sag, i hvert fald hvis WTO ikke er i overensstemmelse med sagen . Hvis de er, yder de midlertidige økonomiske midler for anklageren.
Det er ofte at der ikke udøves kompensation, men det hænder. Dertil er det sjældent at sager ikke kan gennemføres pga juridiske udgifter, dertil må der ydes støtte . Dette er dog sjældent.
Der er dertil meget kritik af, at de små lande ikke får nok stemmeret, dette skyldes at det oftest er I-landene som bidrager med jurister osv. Dette er egentlig mod formålet med WTO, altså at skabe fair handel.
Dertil prioritere de fri handel før miljøpolitikken, hvilket fører til store misbrug af fx. kemikalier, dyremisbrug osv.. På den anden side, vil Ulandene ikke godtage, at man rangere miljøpolitikken højere, i frygt for at reglerne skærpes.

------

Siden WTOs oprettelse i 1995 har de været udsat for en del kritik. Der er blandt andet blevet antaget, at ulandenes indflydelse i WTO ikke kan stå mål med deres store antal. Fordi ilandene har indsat så mange ressourcer (eksperter, jurister m.m), er det altså dem, som styrer organisationen. Mange fattige ulande har ikke økonomien til at inddrage faglige eksperter, når der skal forhandles handelsjura i de mange komiteer i WTO.

WTO´s udvikling er dog nedsat, hvis ikke næsten gået i stå. i 2001 startede en lang forhandling kaldet Doha-runden. Den skulle nedbringe mange af handelshindringerne, som øge fokusset på ulandenes rolle. Der skulle behandles diverse emner såsom Landbrugsstøtte, told osv. Specielt landbrug var præget af protektionisme, som blev gjort via (Kvoter told, eksportstøtte). Protektionismen er det største problem mht Doha runden. Det kræver enstemmighed at gennemføre en ny aftale, dette er dog næsten umuligt da alle lande inden for pågældende emne skal stemme ja. En ny aftale vil derfor altid påvirke f.eks. Transaktioner mellem et I- og Uland som vil påvirke det ene land negativt og det andet positivt. Derved vil landet som får den negative effekt af aftalen afslå. Dette er problemstillingen i Doha-runden. Senere hen kom bali Package, hvor man valgte kun fokusere på emnerne handelslettelse, Landbrug og Udviklingspakke for ulandene. Dette lykkedes og der skete en smule fremskridt fordi landene gav køb på nogle af emnerne. WTO har dog stadig ikke haft ministerrådsmøde pga Doha som påvirker WTO negativt i dag.

I-landene har så meget magt at selvom de kan love noget kan de gå imod det. et godt eksempel er ved FN-topmødet i 2000 og ved de efterfølgende forhandlinger i WTO lovede at de ville sætte landbrugsstøtten ned, men årene efter forhøjede de dem i stedet.

Få adgang til hele opgaven

Upload en opgave og få adgang til denne opgave

Hvor brugbar var denne opgave?

Klik på stjernerne for at bedømme opgaven!

Gennemsnitlig bedømmelse / 5. Antal anmeldelser

As you found this post useful...

Follow us on social media!

We are sorry that this post was not useful for you!

Let us improve this post!