Problemformulering
Hvilke udfordringer står velfærdsstaten overfor, og hvor er den på vej hen?
Indledning
Velfærdstaten er den grundlæggende byggesten for hele vores samfund. Den er med til at sikre borgernes tryghed og velstand.
I Danmark tog velfærdsamfundet for alvor fart i 1960’erne med nogle af de gamle love helt tilbage fra 1800-tallet og den politiske ideologi; socialliberalismen.
Det var med til at bane vejen for Danmarks velfærdsamfund, som vi kender det i dag. I Danmark har vi den universelle velfærdsmodel, bedre kendt som den skandinaviske velfærdsmodel
som også gør sig gældende i de øvrige nordiske lande, bl.a. Finland, Norge og Sverige. Velfærdsstaten er med til at hjælpe samfundet.
Dette sker ved hjælp af omfordeling blandt borgerne, hvor der omfordeles goder fra rig til fattig gennem høje progressive skatter.
Det vil sige, at dem med de højeste indkomster, bliver beskattet mest, ift. til indkomstskatten. Som citatet lyder;
”De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder”. Den universelle velfærdsmodel er med til at formindske ulighed mellem borgerne.
Borgerne skal have samme adgang til samme centrale ydelser. Velfærdsstaten omfordeler gennem velfærdsydelser. Et eksempel kunne være overførselsindkomster eller serviceydelser; SU, kontanthjælp, dagpenge osv.
Indholdsfortegnelse
Indledning:
Problemformulering:
Metode:
Underspørgsmål/ Problemstillinger
Konklusion:
Litteraturliste:
Selvfundet Bilag
Redegør for Hvad Social Arv Er, Og Hvordan Det Påvirker Det Enkelte Individ?
Undersøg På Hvilken Måder Man Velfærdsmæssigt Kan Styrke Den Sociale Arv?
Diskuter Forskelige Syn På Velfærdstaten?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Social arv dækker over den antagelse om, at visse mønstre fra sociale adfærd og livsmuligheder overføres fra generation til generation
Ud fra bilag 2, som blev belyst i redegørelsen, kan man konkludere, at den negative og positive sociale arv spiller en væsentlig rolle, når der bliver kigget på hvad for en social klasse man kommer fra.
Sociologiske teoretiker som Pierre Bourdieu er med til at gøre rede for den sociale arv gennem sin kapitalteori med de forskellige kapitalbegreber.
På denne måde får han afdækket de ressourcer, som for¬skellige aktører i samfundet er i besiddelse af, og som de bruger videre i livet.
I min redegørelse belyser jeg, med mit selvvalgte bilag, at mønsterbrydere ofte forekommer i uddannelsessystemet, da det er, her de har muligheden for at bryde med den sociale arv via. socialmobilitet og karrieremobilitet;
familier med lave indkomster ser man færre børn blive mønsterbrydere. Ud fra min undersøgelse i bilag 3 kan jeg konkludere at en høj kapital kan medføre positiv social arv
hvilket vil styrke velfærdsamfundet, da der ville blive forsøgt at udligne de økonomiske forskelle mellem socialgrupperne
---
Når vi snakker om mulighederne for hvorvidt et individ kan opnå socialmobilitet i karrieremobileten eller generationsmobiliteten, ser man ofte på indvidets sociale arv og hvilken social gruppe og social klasse individet kommer fra.
Samt hvilke sociale normer, værdier og adfærd ligger til grunds for individets adfærdsmønstrer. Der er markant forskel på om personens sociale arv ligger til grundlag i social gruppe 1 eller 5
eller om personens socialklasse er i underklassen eller den højere middelklasse. På bilag 2 ses to grafer. Her kan det læses, at dem med den laveste indkomst har sværere at bryde med den sociale arv.
Grafen afspejler hvordan familiens sociale arv bliver betragtet som positiv social arv eller negativ sociale arv. På bilag 2,1 ses at uligheden bliver større.
Det vil dermed sige, at der er blevet færre mønsterbryder, hvorfor er det blevet svære at bryde de sociale mønstre?
Axel Honneth anerkendelse teori kunne måske være svar på, hvorfor den sociale arv er blevet sværere at bryde med.
Den solidariske sfære er anerkendelse for ens bidrag til samfundet, det vil sige at anerkendelse fra samfundet kan føre til, at individet udvikler sin selvværdsættelse.
Men hvis den solidariske sfære ikke har været i spil, kan det blive sværere at bryde ud fra sit mønster, især hvis anerkendelsen aldrig har været tilstede.
Derfor er den relative fattigdom eller normerne i samfundet steget. Den relativt fattige bliver beskrevet med ordene; hvis man er langt fra at have de samme økonomiske muligheder og levevilkår som de fleste andre i befolkningen.
Skriv et svar