Indholdsfortegnelse
Talens Forfatter Deler På Ingen Måder Nogle Af Synspunkterne Eller Holdningerne, Som Fremgår Af Denne Tale

Overvejelser Omkring Talen:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
**Talens forfatter deler på ingen måder nogle af synspunkterne eller holdningerne, som fremgår af denne tale**

For nylig besøgte jeg Jytte på Odsherred Plejehjem, og det var en givende oplevelse på mange måder. Jeg havde næsten glemt, hvor berigende det er at tale med en person som Jytte.

Men jeg skal ikke skjule, at det også var en chokerende oplevelse på mange måder. Da jeg trådte ind ad plejehjemmets døre, blev jeg mødt af en stresset atmosfære.

Plejehjemmets personale skyndte sig frem og tilbage og bemærkede næppe, at jeg stod i receptionen.

Efter et par minutter henvendte jeg mig til en af medarbejderne for at spørge om Jyttes stue. Hun forklarede venligt vej og undskyldte ventetiden, da de har været underbemandede i en længere periode.

Jeg gik ned ad plejehjemmets gange, som bar præg af nedslidt tapet, og fandt endelig Jyttes stue. Jeg kunne straks mærke Jyttes glæde over mit besøg.

Hun sad i sin nedslidte brune lænestol og så et tv-program på et fjernsyn, der ærligt talt lignede noget fra 80'erne.

Hendes frokost lå foran hende, en kedelig og fantasiløs ret, hvilket desværre blev en passende beskrivelse af mit besøg på Odsherred Plejehjem - kedeligt og fantasiløst.

Men vi fortsatte vores samtale, og jeg kunne virkelig mærke, hvor meget det glædede Jytte, at jeg brugte tid på at besøge hende og have en uformel samtale - et ægte menneske til menneske møde.

På et tidspunkt bemærkede jeg en ting, der bevægede sig hen over gulvet, og Jytte forklarede senere, at det var en robotstøvsuger, som nu var standard på alle værelser på plejehjemmet.

Det chokerede mig ærligt talt. Jeg kan forstå, at det måske ikke er muligt at drikke eftermiddagskaffe med alle beboerne, men at der ikke engang er personale til at gøre rent længere, det overraskede mig.

Jytte fortalte også, at der var dage, hvor hendes eneste kontakt med andre mennesker var, når de ansatte kom med måltiderne. Og pludselig stod det klart for mig. Det er ikke sådan, jeg ønsker at tilbringe mine sidste dage.