Kirkens rolle og Gejstligheden | Historieopgave | 10 i karakter

Indholdsfortegnelse
Før
- Nanna:
Gejstligheden:
- Mille:
Under
- Missen:
- Christine
Efter
- Nanna:
- Hvad luthers tanker førte til:
- Gandrup:

Uddrag
I slutningen af middelalderen spillede kirken en rigtig stor rolle i danskernes liv. Der blev bygget flere og flere kirker rundt omkring i landet, og de forskellige kirkelige institutioner kom til at eje en stor andel af landets jord.

Kirken var altså i denne tid en universalkirke. Den integrerede alle dele af samfundet: jura, økonomi og politik.

Kirken havde derfor også holdninger til ting, fx hvordan man skulle fører krig. Kirken havde altså det man vil kalde monopol.

Sognet var grundenheden i kirkeorganisationerne. Til hver en sogn hørte der tilsvarende en kirke, så i takt med at der blev spredt flere kirker ud over hele landet, opstod der tilsvarende flere sogne.

I 1250 var der bygget ca. 3.000 sognekirker i Danmark, og efter 1100 blev alle kirker bygget i sten eller ombygget, således alle kirker var lavet i sten.

Kirken og præsterne var det yderste led i den internationale kirkeorganisation, med paven i Rom som overhovedet.

Den kirkelige lovgivning og domsmagt beskæftigede sig med næsten alt i slutningen af middelalderen.

Kirkens vigtigste opgaver dengang:
var fx at bekæmpe synd. Ens syndere kunne man betale sig fra med afladsbreve.

Et afladsbrev var et brev man kunne få, hvis man købte aflad. Man kunne vælge at bekender sine synder for præsten, fx kan man havde været en horebuk, så kunne man vælge at betale en bøde til kirken så man blive tilgivet.

Disse afladsbreve gjorde også at kirken endte med at eje ⅓ af alt Danmarks jord, da man også kunne afgive noget af sin jord som betaling..

---

Gejstligheden var det kristne præsteskab, som var en sammensat kreds som for det meste bestod af adelige.

Gruppen havde syv bisper i kongeriget som havde god privilegeret såsom godsbesiddelser og sæde i rigsrådet. Disse personer stod i spidsen for gruppen og styrede slagets gang.

Gruppen bestod også af kanniker, som også fik store godsbesiddelser I domkirken stod de for administrationen og gudstjenesterne

dog havde nogle af domkirkerne også alterpræster. Denne type præst stod for de kirkelige opgaver som havde tilknytning til alterstiftelserne.

Sognepræster kom sædvanlig fra bondestanden eller også var de sønner af præster. Sønnerne var tvunget til at få en pavelig fritagelse.

Grunden til at de skulle have fritagelsen, skyldes at de var fødselsdefekte fordi at præsterne skulle leve i cølibat og derved ikke måtte få børn.

De gejstlige blev sædvanligt uddannet ved katedralskolerne ved domkirkerne, hvor de forsøgte at få mere erfaring omkring landbruget og på den måde blive bedre bønder.

Denne erfaringen fandt sted via de gårde som lå omkring de embeder men også den del som de pådrog sig igennem kirkeskatten.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu