Indledning
Hvis man slår ordet ”Afrika” op på google, så handler de fleste overskrifter netop om kolonisering og slaveri.
Afrika er et overordnet set et kontinent, som i tusinder af år har været præget af enormt slaveri – og slaveriet skete mellem utallige stammer heriblandt arabere og europæere.
Dette udviklede sig markant, hvilket resulterede i, at slaveriet udvidede sig og blev til noget af en massakre.
Dette betyder således, at koloniseringen rent og skær blev udviklet til imperialisme. I år 1950 var der nemlig kun fire selvstændige lande i kontinentet, for resten var nemlig kolonier, som var styret af europæiske stater.
Afrikanerne krævede dog frihed, og efter en del blodige kampe formåede de fleste lande i Afrika at gå fra et koloniseret land til et selvstændigt land efter hele 25 år – denne proces kaldes for afkoloniseringen, som blandt andet er et af de fokuspunkter i denne opgave.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Redegørelse 5
- "Kolonisering af Afrika" 5
- "Fra et koloniseret land til et selvstændigt land" Error! Bookmark not defined.
Analyse 11
- "Udviklingen i Kenya" 11
Diskussion 13
Konklusion 16
Litteraturliste 17
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Uddrag
Man kan dog stadig dele det op mellem to dele; der er nemlig to typer af forklaringer på hvordan det kunne lade sig gøre; detøØkonomiske og psykologiske.
Det økonomiske område hænger sammen med den industrielle revolution. På daværende tidspunkt steg masseproduktionen af varer, og dette fik europæerne til at længes efter flere markeder og råstoffer.
Dette var så her, hvor de begyndte at tænke i andre baner, fordi i kolonierne kunne man netop komme af med overskudsproduktionen samtidig med at man kunne hente de råstoffer, man havde brug for.
Derudover var investeringerne i Europa stigende, og man kunne netop ikke blive ved med at bygge fabriker i de europæiske lande, da befolkningen ikke havde råd til at købe vareudbuddet.
Dette var så her, hvor man så en løsning, som lød, at investeringen skulle foregå i udlandet – i form af kolonier.
I forhold til det psykologiske så lyder det således at det blandt andet gjaldt prestigemæssige og psykologiske forhold, som var med til at Afrika blev koloniseret.
Dette gjaldt endvidere at hvis landet havde flere og større koloniser end de andre, så vil den nationale prestige i samtidens øjne øges.
---
I forhold til de nyere forklaringer på hvorfor europæerne erobrede Afrika lyder det på to forskellige forklaringer; De moderlandscentrerede og de periferiske teorier.
Med det sagt så er der i den første forklaring blevet fremhævet diverse overvejelser, som lå til grund for koloniseringen; militærstrategier, sikring af kommunikationslinjer samt det diplomatiske spil, hvorimod andre har videreudviklet imperialismeteorier af Lenin.
Den anden forklaring bunder i hele situationen i kolonierne, og her er det svært at give et enkelt svar idét der kunne være mange forskellige grunde for de europæiske magters indblanding.
Historikeren John Lonsdale forsøgte i år 1985 at kombinere de moderlandscentrerede og de periferiske teorier sammen, hvor han af denne sammenslutning kom frem til at kapløbet om Afrika opstod på baggrund af, at Europa var under stor forandring samtidig med at Afrikas placering i Europas opfattelse også var ved at ændre sig.
Udover alt dette så er det dog stadig relevant at forstå, hvad der i bund og grund skete i både Europa og i Afrika på daværende tidspunkt.
Industrialiseringen i Europa fik fatale konsekvenser for staternes måde at fungere på samt deres opgaver, og dette betød at de rent og skær måtte skabe en sammenhængende politik som en konsekvens af den kapitalistiske ekspansion.
Med det sagt havde denne politik to overordnede formål; den skulle først og fremmest forhindre økonomiske sammenbrud blandt de konkurrerende hjemlige industrier samtidig med at den også skulle modvirke konkurrencen fra virksomheder i de andre lande i Europa.
Denne udvikling fik tilsyneladende diverse følger for de europæiske staters forhold til de nye etablerede koloniområder.
Nationalstaterne blev også interesseret i at beskytte deres egne private industri- andelsvirksomheder på både de afrikanske og asiatiske markeder.
Dette var med til at den internationale konkurrence imellem staterne i Europa voksede, hvilket førte til at behovet for at beskytte staternes nye kolonier med våbenmagt også voksede.
12Hvis man fjerner fokusset fra Europa, og bevæger sig over til Afrika, så er det tydeligt at se, at Afrika tabte over om magten i kontinentet til europæerne.
Dette betød at de afrikanske herskere rent faktisk mistede magten over deres befolkning samtidig med at de blev splittet indbyrdes.
På trods af at Europa formåede at vinde magten, så var de stadig splittede, da de havde store problemer med afrikanerne, da de lydigt ikke gad at underkaste sig.
Dette betød ydermere, at hvis Europa stadig skulle bibeholde deres magtposition i Afrika, så skulle der gøres brug af et regeringsapparat i koloniområderne.
Det store spørgsmål er dog igen, hvad der egentlig lå til grund for, at de afrikanske herskere tabte kampen til de europæiske magter. 13Bomuldsindustrien.
Denne industri spillede blandt andet en vigtig rolle; denne industri var en industri som afrikanerne dyrkede i høj grad i mange år, men på trods af disse gevinster, 14 så formåede ingen af de afrikanske herskere i det 19. århundrede at udvikle en klædeindustri baseret på dampkraft.
Skriv et svar