Levevilkår på landet | Historieopgave | 10 i karakter

Opgavebeskrivelse
• Med udgangspunkt i oplysninger fra mindst to fremstillinger om perioden skal du gøre rede for levevilkårene på landet i Danmark i perioden o. 1850-1900.

• Foretag videre en kildekritisk analyse af Jeppe Aakjærs artikel Et karlekammer og Carl Westergaards leder i Tyendebladet med fokus på levevilkårene på landet og tyendes leveforhold og rettigheder.

• Diskuter og vurder afslutningsvist den samtidige litteraturs betydning for ændringer af tyendets forhold i perioden. Perspektiver til mindst én tekst fra undervisningsforløbet i dansk i denne del af opgaven.

Indledning
Fattigdom er noget som altid har været her, måske i forskellige grad. I Nutidens Danmark har vi ikke fattigdom som i gamle dage.

For 150 år siden var der dyb fattigdom på landet i Danmark og landet var socialt opdelt. Jeg vil i denne opgave gå i dybden med

hvordan livet var dengang og hvordan ligestillingen gennem tiden forandrede sig. Min opgaveformulering ser følgende ud:

Indholdsfortegnelse
Indledning.
Opgaveformulering:
Levevilkår på landet
- Sociale klasser:
- Kampen for bedre kår.
- Udviklingen indenfor landbruget.
- Karlekammer & Tyendebladets strategi
- Litteraturens moderne gennembrud.
Konklusion.
Litteraturliste:

Uddrag
Sociale klasser:
Vilkårene på landet var meget dårlige og der var meget forskel på hvilken position man var i.

Landarbejder og husmænd var de fattigste. En landarbejder arbejdede på en anden gård, da de ikke selv ejede noget og boede også på gården, oftest ude i stalden ”karlekammer”.

Husmændene havde et lille hus uden noget jord til, så de arbejde også for andre, men havde deres eget lille sted til familien.

Overklassen er godsejer og bønder/gårdejer, der var flest bønder i overklassen. Antallet af husmænd steg fra ca. 139.000 til 212.000, mens gårdene kun steg fra 70.000 til 76.000.

Husmænd var blevet bedre stillet pga. andelsbevægelsen. Men mange husmænd måtte alligevel tage daglejearbejde for at kunne forsøge familien.

Kampen for bedre kår.
I slutningen af 1800 kom der mere fokus på landarbejdes kår og synet på dem var ved at ændre sig.

1870. Regeringen vidste ikke meget om hvordan livet på landet så ud og hvor dårlige levevilkår de havde.

Derfor lavede regeringen i 1872 en statistik undersøgelse om hvordan arbejderne levede, men landarbejderne kom også med i den statisktik om 102.000 mennesker og deres ide med dette var at der skulle ske forbedringer.

Venstre mand Thomas Nielsen fra folketinget. Han gik ikke indenfor den hidtidige grundopfattelse, det liberale system og hvor man kun passer på sig selv.

Han talte for en bedre behandling af tyendet og for landarbejdernes vedkommende, Men der kom ingen resultater.

Edward Tesdorpf som var godsejer, som også kæmpede for bedre vilkår for landarbejderne, det startede i 1840’erne og i 1860 indtrådte han som præsident i Landhusholdningsselskabet og det gjorde han fik mere ansvar og gjorde der kom mere interesse, han kiggede meget på den urimelig løn de fik og deres kår.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu