US Politics | Analyse

Indledning
USA har stået over for meget polarisering i forbindelse med dette års præsidentvalg. Mange amerikanere kan være bekymrede for at bo i et land, der tilsyneladende er spaltet i to uforsonlige lejre.

Ulempen ved udelukkende at have en rød og blå stat (republikanerne og demokraterne) er, at amerikanske statsborgere kan føle, at de har behov for at vælge side i stedet for at leve i et forenet land.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Bilag 3 viser, at alle USA’s hoved-etniciteter: Hvide, Sorte, Asiater og Latinamerikanere har oplevet markante stigninger i valgdeltagelse siden lavpunktet i 2014.

Vi kan ud fra bilaget aflæse, at der i 2018 var en stemmeprocent på henholdsvis 40% (Latinamerikanere og Asiater), 51,4% (Sorte) og 57,5% (Hvide).

Selvom dette er lave procentdele, er det i forhold til stemmeprocenter, der før har ligget meget lavere, en positiv udvikling i valgdeltagelsen i USA og et tegn på

at det amerikanske demokratis tilstand har forbedret sig – vel og mærke at man betragter lysten til at stemme som et udtryk for kvaliteten eller styrken af et lands demokrati.

Dette er et udtryk for, at flere og flere involverer sig i samfundet og har lyst til at spille en rolle for at gøre sin stemme gældende – fordi det giver mening for dem. Det er også et udtryk for, at de opfatter, at det har en betydning, om man deltager eller ej.

Dette er med andre ord et billede på en polarisering. Hvis man sammenligner de 4 etniciteters procenttal indbyrdes, afspejles det, hvor meget de enkelte etniciteter føler, at de betyder noget.

Det ses tydeligt, at USA styres og ejes af hvide mennesker, som har mest på spil i et valg. Herefter i mindre grad af den sorte befolkning og i mindre grad af asiater og latinamerikanere.

Bilag 5 viser et tredje billede af en polarisering, som har fundet sted i forbindelse med seneste præsidentvalg. Bilaget viser, at mange af vælgerne opfatter valgprocessen som besværlig.

Det kan også aflæses, at størstedelen af de vælgere, der finder det besværligt, fortrinsvis består af demokratiske vælgere, idet 35% af de republikanske vælgere opfatter valgprocessen besværlig, mens tallet er 60% for de demokratiske vælgere.

Der tales i denne situation om ”voter suppression” – altså regelsæt og restriktioner, som indføres i de enkelte stater for bevidst at gøre det svært for udvalgte grupper at stemme.