Indholdsfortegnelse
Opgave 1:
Opgave 2:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Modellen af den lineære regression beskriver sammenhængen mellem antal rygere over 15 år i procent (den afhængige variabel – x-aksen) og cigeratpriser (den uafhængige variabel – y-aksen).
Modellen viser, at sammenhængen mellem pris pr. pakke cigaretter og andelen af rygere er negativ. Funktionen der har forskriften: f(x)=-2.09+72.6 har en hældningskoefficient på -2,09
hvilket vil sige, at når prisen på cigaretter øges med 1 krone, falder andelen af rygere med -2,09 procentpoint. Det vil altså sige, at en prisforøgelse på cigaretter fører til lavere efterspørgsel på cigaretter.
Det kan tydeligt ses på den lineære regression, at jo dyrere de bliver, jo lavere bliver andelen af rygere også. En politisk afgift på cigaretter, vil sandsynligvis også påvirke efterspørgslen på cigaretter.
Andelen af rygere kan dog ikke alene forklares ud fra prisen på cigaretter. Forklaringsgraden, R2, er 39, hvilket er relativt lavt.
Det vil sige, at 39% af variationen i andelen af rygere kan forklares ud fra prisen på cigaretter, hvor de resterende 61% må forklares ud fra andre faktorer.
---
Tabel 1 og 2 omhandler tendensen til valgdeltagelse baseret på vælgernes alder. På begge tabeller fremgår det, at jo yngre vælgerne er, jo mindre er sandsynligheden for, at de vil afgive deres stemme ved et kommunalvalg.
Forklaringen kan være, at unge mennesker, som endnu ikke er ude på arbejdsmarkedet for alvor, er optaget af så meget andet end de store samfundsproblemer.
Med alderen vokser interessen naturligt, og så går man hen og bruger sin stemmeret. Også fordi man efterhånden finder ud af, hvor man hører hjemme politisk.
Dette fremgår tydeligt på tabel 1, hvor valgdeltagelsen stiger med knap 10% for hver af de inddelte aldersgrupper.
Stort set det samme billede gør sig gældende på tabel 2, hvor de vælgere der har svaret ”meget stor forpligtelse” stiger med godt 10% fra aldersgruppe til aldersgruppe uden undtagelse. Blandt pensionisterne (dem over 65 år) vil næsten alle (93%) gå hen og stemme.
Sammenholder man oplysningerne i opgavens tabel 2 (baseret på spørgsmål stillet nu op til kommune- og regionsvalget 16. nov. 2021) og tabel 3 (baseret på spørgsmål stillet forud for kommune- og regionsvalget for 4 år siden (2017)
så synes de helt unge (17-24 år) at være blevet mere parate til at stemme nu: I 2017 tilkendegav 22 + 35% = 57% af de unge, at de syntes det var en stor eller forholdsvis stor forpligtelse at stemme til kommunevalget. I dag siger 62% i denne aldersgruppe, at de helt sikkert vil gå hen og stemme.
Kun mellem hver fjerde og hver femte helt unge vælger føler en forpligtelse til at stemme, mens det for de gamle (65 – 74 år) er tre ud af fire (72%) som opfatter stemmeretten som en forpligtelse.
Den lave valgdeltagelse blandt de unge kunne både tale for at sætte valgretsalderen op – og ned. Op, fordi de unge åbenbart typisk ikke er særlig motiveret til at deltage i demokratiet.
Skriv et svar