Indledning
Figuren viser sammenhængen mellem ”indkomst” (målt i 1000 kr) og ”andel helt eller delvist enig der mener indkomstforskellene i samfundet skal gøres mindre” (målt i procent).
Hvor ”indkomsten” er den uafhængige variable og ”andel helt eller delvist enig der mener indkomstforskellene i samfundet skal gøres mindre” er den afhængige variable.
Der er tale om en negativ korrelation, eftersom der er en sammenhæng mellem jo højere indkomst, desto lavere er andelen der er helt eller delvist enig. Værdierne i figuren er jævnt fordel, og visuelt har vi at gøre med en cigar.
Hældningskoefficienten er -0,03 hvilke er et udtryk for at andelen der er helt eller delvist enige falder med -0,03 procentpoint når indkomsten stiger med 100 kr.
Der kan dog være andre parametre som kan forklare andele der er helt eller delvist enige, dette ses ved at aflæse R^2- værdien.
Indholdsfortegnelse
Hypotese 1: 35,6% flere der stemmer på socialdemokratiet, mener ikke der er opnået ligestilling på en del vigtige områder i modsætning til Liberal Alliance fordi de ligger på hver deres siden værdipolitisk.
Hypotese 2. 32,9% kvinder mener at ligestilling stort set er opnået, modsat mændene hvor 48,4% mener det samme, fordi kvinder general oplever flere begrænsninger grundet deres køn end mænd.
Hypotese 3. 14,4% der stemmer på Det Konservative Folkeparti mener ligestilling er gået for langt, fordi partiet har en konservativ ideologi.
Delopgave C: Unges sociale liv
2. Undersøgelse
3. Diskussion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ud fra figur 1, ses udvikling af børn der er indskrevet i en privat børnehave eller vuggestue i perioden 20072018. Der er sket en markant stigning af indskrevet børn i periode, dette kan forklares da flere kvinder i det senmoderne samfund er på arbejdsmarkeder og i modsætningen til i det traditionelle samfund ikke er hjemmegående og passer børn.
I det traditionelle samfund skete socialiseringen i hjemmet, og dermed var den primære socialisering den vigtigste socialiseringsarena. Hvor i mod flertallet af børn ifølge figur 1 bliver passet i institutioner, og derfor har den sekundære socialisering fået en større betydning.
Der er altså tale om en multisocialiering, da der i det senmoderne samfund er ”åbnet op” for flere arenaer, og dermed har forældrene ikke på samme måde en afgørende rolle i forbindelse med barnets opdragelse og trivsel.
Ud fra Tabel 3, er det det tydeligt at se at der er sket en stigning i mistrives blandt unge over de seneste 8 år. Det er muligt at det kan være tale om en sammenhæng mellem mindre fysisk interaktion med venner og en stigende grad af mistrivsel.
Dette kan være tilfældet da ensomhed ofte kan være en af grundene til depression. Sekundærsocialiseringen er vigtig for den videre trivsel da det ofte er her de unge oplevere deres store succeser samt nederlag.
Der er tale om en skelsættende tid, som er med til at forme individet. Sammenfattende kan jeg altså konkludere at der er sket en markant ændring i sammenværet med familie og venner.
Dette tydeliggøres i Tabel 1,2 og Figur 2 der giver udtryk for at det fysiske samvær i højere grad er blevet erstattet af kontakten over sociale medier.
Denne udvikling har også medført en negativ udvikling i unges trivsel og psykiske helbred, dette kan konkluderes ud fra tabel 3.
Skriv et svar