Indledning
Figur 1 viser, at sammenhængen mellem prisen på cigaretter og andelen af rygere er negativ, da a-værdien er mindre end 0, dvs. hældningskoefficienten er -0,19.
Når prisen øges med 1 kr., så falder andelen af rygere med -0,19 procentpoint. Prisforøgelsen på cigaretter vil dermed føre til en lavere efterspørgsel på cigaretter.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dette bekræfter punkternes placering. Vi kan bl.a. se, at på trods af, at en række lande har samme cigaretpriser, så er der relativ stor forskel i andelen af rygere.
Vi kan se, at spredningen i figur 1 viser, at nogle af punkterne i dette tilfælde lægger tæt omkring tendenslinjen, mens resten af punkterne lægger relativt langt væk fra tendenslinjen.
Disse er outliers. Norge er eksempelvis en outlier. Norge har en pris pr. cigaretter i D.kr. på 90 kr., hvorimod andre lande har en lavere pris.
Det gør også at Norge skiller sig ud ift. de andre lande. Derfor er det relevant at overveje, hvilke andre faktorer påvirker andelen af rygere.
Vi kan f.eks. i tabel 1 se, at Sverige har den laveste andel rygere på trods af en gennemsnitlig pris på cigaretter.
Det kan muligvis derfor skyldes, at Sverige har en streng lovgivning omkring hvor man må ryge. Der kan også spilles andre faktorer ind på andelen af rygere, som kan være en høj aldersgrænse for, hvornår man må købe cigaretter eller hvor synlige cigaretter er i butikkerne.
Sammenhænges kausalitet bør vi også overveje. F.eks. et stort fokus på sundhed i befolkningen kan både påvirke antallet af rygere og prisen på cigaretter.
Gennem afgifter kan prisen på cigaretter sættes op i et forsøg på at få færre til at starte med at ryge, da høje priser sænker efterspørgslen efter cigaretter.
Antallet af rygere kan påvirkes politisk gennem kampagner og forbud mod at ryge på statslige arbejdspladser, og tilskud til rygestopkurser.
Skriv et svar