Indledning
Det danske samfunds vækst og økonomiske grundlag er bygget op omkring markedsøkonomien. Udbuddet og efterspørgslen skal sikre konkurrenceevnen på markedet, og dermed skal den bedst mulige vare produceres til den bedst mulige pris.
Men for at virksomhederne på markedet kan opretholde den store omsætning og bidrage til den økonomiske vækst, kræver det
at der ikke er stor mangel på arbejdskraft, og at de ledige stillinger i den private sektor besættes til en nogenlunde attraktiv løn for både arbejdsgiveren og arbejderen.
Derfor er det helt afgørende for den danske økonomi samt den enkelte husholdnings velstand og levevilkår, at udviklingen på arbejdsmarkedet nogenlunde matcher udviklingen af arbejdskraft.
Når dette ikke er tilfældet, ændres scenariet ofte med brug af strukturpolitik og økonomiske indgreb der forbedrer produktionsvilkårene på arbejdsmarkedet.
Disse arbejdsmarkedsforhold drøftes almindeligvis i trepartsforhandlinger mellem regeringen, arbejdsgiverforeningen og fagforeningen med udgangspunkt i regeringens love.
Indholdsfortegnelse
Arbejdsmarkedet (efterspørgslen)
Arbejdsstyrken (udbuddet)
Afrunding
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I og med at efterspørgslen på arbejdskraft udvikler sig, som det udledes i blandt andet figur 6.5 og 6.7, har man som samfund gavn af at udbuddet af den samlede arbejdsstyrke udvikler sig med en nogenlunde samme hastighed og frekvens.
Arbejdskraften i det senmoderne industrialiserede samfund en nøglefaktor i produktionen af varer, og derfor en vigtig aktør for den økonomiske vækst i samfundet.
Men når en stor del af befolkningen er uden for arbejdsmarkedet, koster disse borgere staten dyrt i henhold til offentlig forsørgelse og udeblivelsen af bidraget til at forstørre den danske offentlige formue.
Udviklingen af antallet af 16-64-årige der i perioden 2008-2019 får en form for offentlig forsørgelse (her fordelt en graf for antal samlede offentligt forsørgede uden SU-modtagere, og en graf for dem der modtager SU), er illustreret i figur 6.6.
Det ses, at antallet af SU-modtagere i perioden fra årsskiftet 2008-2009 til slutningen af 2018, er steget med omtrent 325-200=125 tusinde personer.
Det er en stigning på (325-200)/200•100%=62,5%. Dette kan være et udtryk for at flere unge får en uddannelse, og kan være med til at forstørre arbejdsstyrken efter færdiggjort uddannelse.
I samme interval på 10 år, fra 2008 til 2018, falder andelen af befolkningen som modtager en anden form for offentlig forsørgelse end SU, helt fra cirka 800 tusinde til 700 tusinde. Dette er et fald på(800-700)/700•100%≈14,28571%.
At andelen som modtager SU, stiger med cirka den samme værdi som andelen af andet offentligt forsørgede stiger, kan muligvis forklares med håndteringen af flaskehalsproblemet.
Når arbejdskraften er i mangel indenfor et specifikt erhverv, skaber det problemer for arbejdsgiveren, i og med at lønmodtagerne kan kræve højere lønninger.
Derfor ønsker man at øge de arbejdsløses kvalifikationer og evner ved supplement af efteruddannelse, og hvis dette føres ud i samfundet, vil det, som set i figur 6.6, medføre et fald af offentligt forsørgede og en stigning i antallet af borgere der er under uddannelse.
Også aktivering af arbejdsløse som følge af skrappe rådighedsregler, kan være en faktor for den faldende andel modtagere af offentlig forsørgelse.
En anden mulig forklaring og udgave af regeringens af strukturpolitik, kan være at gøre det at være i job favorabelt, blandt andet, som set i de sidste årtier, kraftigt at mindske dagpengesatsen.
Ligesom efterspørgslen på arbejdskraften i perioden 2010-2018 er steget, er både den samlede arbejdsstyrke i Danmark samt andelen af beskæftigede, steget.
I Tabel 6.5 vises denne udvikling i absolutte tal. Her udregnet hvor stor en andel af den samlede arbejdsstyrke, der er uden for arbejdsmarkedet og som derfor er arbejdsløse:
Skriv et svar