Indholdsfortegnelse
Hypotese (1):
Faglige begrundelse:
Hypotese (2):
Faglige begrundelse:
Hypotese (3):
Faglige begrundelse:
3. Beskæftigelse i Danmark
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hypotese (1):
Enlige kvinder med børn vil have sværere ved at have råd til fritidsaktiviteter ift mænd, eftersom at kvinder tit står med forældremyndigheden og samtidig tjener mindre end mænd.
Faglige begrundelse:
Selvom vi lever i et senmoderne samfund hvor ligestilling spiller en væsentlig rolle, er det stadig velkendt, at på det danske arbejdsmarked er der en tydelig lønforskel mellem kvinder og mænd.
Kønsopdelingen på arbejdsmarkedet resulterer i et løngab mellem kønnene som ses tydeligt i erhverver eksempelvis i sektorer, brancher og yderligere arbejdspladser, hvor kvinder typisk er beskæftiget.
Et forklaringsbud på dette er, at der er flere kvinder, beskæftiger sig inde for erhverver såsom sygeplejere, hjemmepleje, SOSU-assistenter, pædagoger eller andre omsorgsjobs, da omsorgsfag som disse stadig er kvindedomineret, kontra mandsdominerende erhverver såsom topledere stillinger.
Lønnen vil derfor være systematisk lavere for kvinder, jo flere kvinder der er ansat i arbejdsfunktionen.
Desuden er kvinder også dyrere at ansætte på arbejdsmarkedet, grundet af kvinder har en længere barsel end mænd, og derfor koster det mere for virksomheder at bibeholde kvinder.
Eller i tilfælde af børnesygdomme er det typisk mødre der tager sygdage, og manden fortsat tager på arbejde.
Fraværet på arbejdspladsen kan derfor også medføre til lavere løn, og sender at signal om ens kompetencer forringes under fraværet eller er mindre dedikeret, ift. sine andre kollegaer.
Igen, selvom vi lever i et senmoderne samfund, bliver vi stadig påvirket at samfundets forrige kønsnormer.
Førhen var det mænd der generelt arbejdede flere dage samt havde længere arbejdstimer i ugen, hvori kvinden stod for der husholderske og passede på børnene.
Selvom dette har gennem tiden ændret sig, fylder kønsnormerne stadig relativt meget når det kommer til forældremyndighed og lønforskellen blandt kønnene.
Hypotese (2):
Par uden børn vil have lettere ved at financieren fritidsaktiviteter, eftersom de ikke har børn de skal forsøge og har to faste indtægter.
Faglige begrundelse:
I dag koster det i gennemsnittet mellem 750.000 kr. og 1 million kr. at få et barn, fra fødsel og til barnet fylder 18.
Dette er et relativt stort beløb at dække over, hvis man står til ansvar ét eller flere børn. Vi kan på baggrund af ovenstående diagram udlede, at andel af par uden børn har lettere ved at finansiere fritidsaktiviteter ift. par med børn.
Dette kan have en vis sammenhæng mellem Bourdieus kapitalformer, idet at par uden børn, har en væsentlig højere tendens til at opnå økonomisk og social kapital.
Par uden børn vil have mulighed for at fokusere på deres beskæftigelse eller opnå økonomisk vækst, fremfor at spendere sine penge på børn.
De vil desuden have mere overskud, penge og tid til fritidsaktiviteter og udvikle deres sociale kapital, som angiver størrelsen af ens sociale netværk, eksempelvis ved at socialisere sig på arbejdet blandt sine kollegager eller i idrætsforeninger.
Modsætning til dette, er enlige forældre selvstændige når det kommer til ansvaret for deres børn. Som enlige forældre betyder det derfor, at der kun er én person til at dække de faste udgifter i husstanden og kan derfor spænde ben, rent økonomisk.
Eksempelvis er det ikke nødvendigvis krævende for en enlig mor at have en høj socialkapital, idet at en høj økonomisk og kulturel kapital vægtes højere.
Dette viser at kvinden har en god indkomst samt høj uddannelse, hvilket kan sørge for at have råd til deltagelse af fritidsaktivitet.
Skriv et svar