Indledning
I denne undersøgelse skal jeg finde ud af, hvad der kan udledes om unges adfærd på de sociale medier, og dernæst hvad der kan udledes om de sociale mediers betydning for identitetsdannelsen.

Jeg vil finde ud af dette, ved brug af bilagene C1 og C2. Jeg vil her tale om den kvantitative og kvalitative metode, i forhold til hvad der er relevant ved dem og hvad der ikke er relevant. Derudover vil jeg bruge nogle figurer.

Der er et klart mønster for hvilke sociale medier unge bruger og hvor dagligt det bruges. Ud fra figur 1b, som viser unges brug af sociale medier i 2016 vist i procent, kan man se hvad der er hyppigst brugt.

Uddrag
Som forklaring på tendensen i figur 1b er det relevant at kigge på bilag C1. Grundet at man ud fra bilag C1 kan se hvad der kan udledes om unges adfærd på de sociale medier.

Figuren fortæller os om 12-18-åriges forskellige adfærd på de sociale medier i 2015 vist i procent. De 12-18-årige udgør 309 respondenter ud af 8284 i undersøgelsen.

Vi kan se at 48% af de unge liker deres venners/families opslag og 41% læser dem. Derudover er der 27% og 23% som enten kommenter eller ikke involver sig i dette emne.

Vi kan se at unge er interesseret i deres nære og gerne vil bruge deres tid på at læse, like og kommentere deres venners/families opslag.

Vi kan se på et emne som underholdning, at der er 35% som liker og 38% tilgår sig dette emne.

Det er forholdsvis nogle høje tal og grunden til det, er fordi vi som de digitalt indfødte forbinder effektiv indlæring og arbejde, koblet sammen med leg og sjov, altså flere ting på en gang.

Det er også derfor vi betegnes som blæksprutten, fordi vi netop har brug for at være 'til stede' i flere sociale arenaer samtidig dvs. vi multitasker. For eksempel kan vi se en god film imens vi laver mad eller laver lektier.

Vi kan derudover se at der er mange som ikke involverer sig i et emne som kendte personer, her er der hele 50% der ikke involverer sig.

Udover det er der kun 27% som tilgår sig emnet og 29% som liker det. Derfra kan man se at halvdelen af respondenterne mellem 12 til 18 år ikke kan lide at involvere sig med kendte personer.

Hovedårsagen til dette er at der skabt et såkaldt perfekt kropsideal, som de kendte på de sociale medier meget vel opfylder, på alle punker eller de fremstår som nogle der gør.

Derfor er der mange unge som ikke tilgår sig dette emne fordi man som sagt får det dårligt, af at se på de kendte personer, som altid fremstår perfekte på de sociale medier.

Denne figur er en kvantitativ metode at undersøge på, fordi det er en spørgeskemaundersøgelse hvor man har angivet en baggrundsvariabel som alder.