Sociale medier og identitetsdannelse | Samfundsfag

Indholdsfortegnelse
Indledning

Opgave 1) Undersøgelse af unges adfærd på de sociale medier og de sociale medi- ers betydning for identitetsdannelsen
Opgave 2) Diskussion om sociale mediers bidragelse til identitetsdannelsen

Uddrag
Figur 3 giver indsigt i, hvad unge mellem 12 og 18 år laver på de sociale medier.

Det ses, at især unge læser opdateringer. Cirka 90% af de unge læser opdateringer dagligt, og det ses, at unge ofte liker, svarer eller skriver kommentarer. 70% af unge gør det dagligt, imens 50% gør det mere end én gang om dagen.

70% af denne aldersgruppe gør det dagligt, mens 50% gør det mere end én gang om dagen. De sidste fire handlinger er ikke lige så fremtrædende i forhold til hyppigheden.

Cirka 50% af de unge tagger andre personer eller installerer apps én gang om måneden eller sjældnere. ”Skriver opdateringer” og ”Uploader billeder eller video” er svarkategorier, der procentmæssigt er placeret i midten, da 40-50% dagligt eller ugentligt foretager sig disse handlinger.

Figuren bygger på data, der er blevet indsamlet gennem internettet. I forbindelse med denne form for indsamling kan repræsentativiteten påvirkes, da folk på internettet ofte har mulighed for at svare flere gange på det givne spørgeskema.

Dog ses det også, at disse besvarelser er inddelt efter køn, alder og region, hvilket gør resultaterne repræsentative for aldersgruppen 12-18 år.

Af den grund kan man argumentere for, at resultaterne kan generaliseres til alle 12-18-årige, selvom der kun er 327 respondenter, som har svaret på spørgeskemaet.

Konklusion og metodisk vurdering:
Generelt kan det siges, at man ud fra bilag C1 har mulighed for at generalisere tendenser om unge. Da under- søgelserne bag figurerne er forskellige i så højt et omfang, er det begrænset, hvor meget figurerne kan sammenlignes.

Ydermere bør det bemærkes, at figur 1 udelukkende siger noget om unge, der bruger sociale mindst én gang om ugen.

Det er endvidere begrænset, hvad man kan konkludere ud fra figur 2, da man ikke får givet en tilstrækkelig mængde information om undersøgelsen, som figuren bygger på. Det bevirker således, at figur 2 kommer til at mangle validitet, reliabilitet og gentagelighed.

En af de metodiske styrker ved bilag C1 er således, at man ved hjælp af bilaget har mulighed for at udlede en række generelle tendenser, som unge har på de sociale medier.

Både figur 1, 2 og 3 har et anseeligt antal respondenter. Et stort antal respondenter gør, at man kan generalisere bedre, idet der er flere individer til at svare på spørgsmålene. Dog vides det ikke præcist, hvor mange respondenter figur 1 har, og det vanskeliggør derfor også generaliserbarheden.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her