Indholdsfortegnelse
Indledning
Opgave 1) Undersøgelse af unges adfærd på de sociale medier og de sociale medi- ers betydning for identitetsdannelsen
Opgave 2) Diskussion om sociale mediers bidragelse til identitetsdannelsen
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Figur 3 giver indsigt i, hvad unge mellem 12 og 18 år laver på de sociale medier.
Det ses, at især unge læser opdateringer. Cirka 90% af de unge læser opdateringer dagligt, og det ses, at unge ofte liker, svarer eller skriver kommentarer. 70% af unge gør det dagligt, imens 50% gør det mere end én gang om dagen.
70% af denne aldersgruppe gør det dagligt, mens 50% gør det mere end én gang om dagen. De sidste fire handlinger er ikke lige så fremtrædende i forhold til hyppigheden.
Cirka 50% af de unge tagger andre personer eller installerer apps én gang om måneden eller sjældnere. ”Skriver opdateringer” og ”Uploader billeder eller video” er svarkategorier, der procentmæssigt er placeret i midten, da 40-50% dagligt eller ugentligt foretager sig disse handlinger.
Figuren bygger på data, der er blevet indsamlet gennem internettet. I forbindelse med denne form for indsamling kan repræsentativiteten påvirkes, da folk på internettet ofte har mulighed for at svare flere gange på det givne spørgeskema.
Dog ses det også, at disse besvarelser er inddelt efter køn, alder og region, hvilket gør resultaterne repræsentative for aldersgruppen 12-18 år.
Af den grund kan man argumentere for, at resultaterne kan generaliseres til alle 12-18-årige, selvom der kun er 327 respondenter, som har svaret på spørgeskemaet.
Konklusion og metodisk vurdering:
Generelt kan det siges, at man ud fra bilag C1 har mulighed for at generalisere tendenser om unge. Da under- søgelserne bag figurerne er forskellige i så højt et omfang, er det begrænset, hvor meget figurerne kan sammenlignes.
Ydermere bør det bemærkes, at figur 1 udelukkende siger noget om unge, der bruger sociale mindst én gang om ugen.
Det er endvidere begrænset, hvad man kan konkludere ud fra figur 2, da man ikke får givet en tilstrækkelig mængde information om undersøgelsen, som figuren bygger på. Det bevirker således, at figur 2 kommer til at mangle validitet, reliabilitet og gentagelighed.
En af de metodiske styrker ved bilag C1 er således, at man ved hjælp af bilaget har mulighed for at udlede en række generelle tendenser, som unge har på de sociale medier.
Både figur 1, 2 og 3 har et anseeligt antal respondenter. Et stort antal respondenter gør, at man kan generalisere bedre, idet der er flere individer til at svare på spørgsmålene.
Dog vides det ikke præcist, hvor mange respondenter figur 1 har, og det vanskeliggør derfor også generaliserbarheden.
Umiddelbart kan man argumentere for, at figur 3 står som den mest repræsentative figur, da besvarelserne, som figuren omfatter, er vægtet i forhold til køn, alder og region.
Det at der i de tre figurer er et forskelligt antal respondenter, og at aldersgrupperne ikke er ens, kan siges at være et problem, da det gør det mere vanskeligt at generalisere samlet baseret på bilaget.
Samtidig er respondenterne blevet udvalgt efter en række forskellige kriterier. Figur 1 inkluderer kun unge, der benytter sig af sociale medier mindst én gang om ugen, imens besvarelserne i figur 3 er indsamlet gennem internettet, hvor problemet kan være, at alle har mulighed for at besvare spørgeskemaet.
I forhold til figur 2 ses også et markant metodisk problem, da det ikke vides, hvordan datamængden er blevet indsamlet eller hvad, respondenterne er blevet spurgt om.
Bilag C2 tager udgangspunkt i fire 13-årige og giver et indblik i, hvorfor unge er på Facebook. De fire unges forklaringer på netop dette kan være med til at fortælle om, hvordan Facebook kan have betydning for individets identitetsdannelse.
I bilag C2 fortæller Emil, at Facebook blot er noget, som man bruger, når man er i sine unge dage. Derimod mener Line, at Facebook er mere end det.
Hun argumenterer for, at unge benytter sig af Facebook, da de gerne vil være en del af normen. Hun mener, at man let kan komme til at føle sig udenfor, hvis ikke man har en konto på Facebook.
Hun beskriver således, at brugen af de sociale medier i høj grad handler om, at man gerne vil være ligesom andre unge mennesker.
Man vil ikke risikere at komme til at føle sig udenfor, og det tyder således på, at unge benytter sig af de sociale medier for at føle sig som en del af en gruppe.
Af den grund kan man også argumentere for, at de sociale medier for unge i høj grad handler om at føle sig bekræftet og få anerkendelse.
Denne påstand underbygger Hans og Jens i bilag C2. ”Jeg tror, der er mange, som godt kan lide tanken om, at der er nogle, der faktisk godt kan lide dem, som de er” (Bilag C2).
I dette citat udtrykker Hans, at Facebook kan være med til at give det enkelte individ et selvtillidsboost. ”Jo flere følgere og likes, man får, jo sejere føler man sig” (Bilag C2).
Skriv et svar