Sociale medier og identitetsdannelse | Analyse

Indholdsfortegnelse
Opgave 17
- Delopgave C: Sociale medier og identitetsdannelse
- Anden delopgave - Diskussion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Sociale medier. Et særligt fænomen, der både besidder dårlige og gode egenskaber. Et kommunikativt værktøj, der forbinder verdensenderne med hinanden, hvor man med et klik er tilsluttet til en online verden.

Du kan poste, like, kommentere, dele, chatte, snakke og meget mere. Den danske ordbog beskriver et socialt medie som følgende: ”et kommunikationsmiddel der via internettet muliggør (skriftlig) udveksling af information mellem alle der ønsker at deltage” .

Hvad den danske ordbog ikke definerer er, at de samme likes, kommentarer og delinger har overtaget unges hverdag i en grad, hvor flere tager skade af at være på sociale medier i form af ondsindede beskeder eller mangel på ansigt-ansigt interaktioner.

Flere tager endda også skade af at blive væk fra sociale medier. Der er ingen udvej, for sociale medier er skabt for at forblive i vores samfund, men hvornår går det op verdenen, at trods sociale mediers særdeles gode egenskaber medfølger endnu værre senfølger for den kommende generations selvværd og basal identitetsdannelse.

Dermed ville undersøgelsesdelen af opgaven fokusere på unges adfærd på sociale medier og dets betydning for identitetsdannelsen, samt en vurdering af metodiske styrker og svagheder.

---

Hun fortæller videre, at ”man føler sig nok mere udenfor”. FOMO er et velbrugt begreb, når man taler om sociale medier, og det er særligt unge, der har en trang af at hele tiden spille en aktiv rolle i sociale medier.

Gør man ikke dette kan det resultere i en omvæltning i individets kollektive identitet. Man er bange for at man går glip af noget, hvilket er netop derfor, at flere unge føler en trang til at tilgå sociale medier, netop for ikke at falde for langt bagud.

De unge skal flere fleksible og omstillingsparate for at altid kunne være en del af bevægelsen, der er på det pågældende tidspunkt.

Individets sociale identitet skal kunne være foranderligt og skifte med omstændighederne inden for sociale medier, hvis det skulle blive påkrævet.

I videoklippet udarbejdet af tre studerende teenagere, der undersøger sociale mediers betydning for unge (bilag C3) fortæller Matilde, at hendes telefon ”er blevet en del af hendes identitet”.

Den amerikanske politolog Inglehart fortæller, at vi individer har ændret vores behovstilfredsstillelse, fordi samfundet har ændret sig, og hvis man ikke ændrer sig med samfundet ekskluderes man.

Mazlow bruger den omvendte behovspyramide til at bevise, at individet ikke retter sin opmærksomhed på de opfyldte behov, men i stedet stræbe efter de utilfredsstillede behov.

I den traditionelle behovspyramide er det fysiske behov der kommer først, og ting som anderendelses- og selvrealisering kommer sidst. I det senmoderne samfund er behovspyramiden vendt på hoved.

Her er anerkendelse og selvrealisering topprioritet, og unge bruger sociale medier til at komme frem til dette.

Jens fra bilag C2 fortæller, at ”jo flere følgere og likes man får, jo sejere føler man sig”, hvor Hans siger, at det fungerer som ”et lille selvtillidsboost”.

Honneth forklarer dette ud fra den solidariske sfære. Kropsidealer, der vises på de sociale medier, stiller høje krav til de pressede unge.

Behovet for anerkendelse og selvrealisering er altså essentielt for at så mange unge aktivt bruger de sociale medier. Her står det klart hvor vigtigt anerkendelse er for unge.

Vækstbehovet skal være med til at fylde mangelbehovet. De botton forklarer det som en trang til at høste anerkendelse fra omverdenen i forhold til det billede vi prøver at skabe af os selv.

Forbliver man i denne retning kan det belaste identitetsdannelsen, særligt i en yngre alder. Bilag C1’s kvantitative figurere giver konkrete faktuelle oplysninger med høj generaliserbarhed og sammen med bilag C2 og C3 kvalitative metoder, giver det mulighed for forskellige vinkler og repræsentere forskellige holdninger.

Dermed kan man vha. de kvantitative figurer italesætte tallene vha. de kvalitative undersøgelser.

Unge er dem, der udnytter sociale mediers kapabiliteter mest, og dermed også dem, der bliver ramt hårdest når det kommer til et liv på sociale medier.

Man skal altid være omstillingsparat til at kunne følge med i hverdagen. Man er bange for at gå glip af trends og livsstil.

Flere ser opslag og opdateringer end hvad de selv poster, hvilket betyder, at man ser langt flere opslag end hvad man selv poster.

Unge søger efter anerkendelse fra sociale medier i form af det perfekte liv, og at man har styr på det hele. Facaden og det dobbelte liv kan ikke holde ret længe, og påvirker dannelsen af ens identitet.