Indledning
Jeg vil i denne opgave diskutere hvorvidt brugen af sociale medier bidrager positivt eller negativt til identitetsdannelsen i det senmoderne samfund.
I diskussionen vil jeg tage udgangspunkt i bilag C4 og bilag C5 og jeg vil anvende viden og forholdet mellem struktur og aktør.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Anna fortæller i interviewet at ”perfekthedskulturen” på de sociale medier bevirker at unge ikke længere er i stand til at erkende at vi også har sider som er sårbare og hvor vi fejler som mennesker.
Sociale medier har givet den indstilling til livet at det er noget vi utroligt nemt kan forme. Thomas Ziehe mener at formbarheden er et særligt træk ved det senmoderne samfund som vi lever i i dag.
Særligt på de sociale medier er det blevet nemt at promovere sig selv som helt perfekt. Det kan man f.eks. gøre ved hjælp af plastikkirurgi, fotoshop eller ved kun at lægge billeder op hvor det ligner man er glad og har mange venner.
Et andet argument som Anna præsentere er at de unge selv er skyld i udviklingen, i og med at de selv har valgt at sætte en facade op på de sociale medier.
Ifølge sociologen Erving Goffman er en konsekvens af den nye teknologiske verden, at man 24 timer i døgnet har mulighed for at udvikle på sin identitet og man kan dermed hele tiden gøre sin ”karakter” klogere og smukkere på de sociale medier.
Goffman mener at identitet er noget det enkelte individ forsøger at opstille, som en form for teaterforestilling. Et begreb som kendetegner individets identitetsdannelse, er ”fronstage”.
Når man træder ind i en social situation, forsøger man hurtigt at afkode de normer og værdier som dominerer denne sociale arena.
På de sociale medier er der mange unge der føler det nødvendigt at tilpasse sig den perfektheds kultur som er meget fremtræden.
Unge gør det da de er opmærksomme på at der konstant er et ”publikum”, som betragter deres adfærd, da de ting de lægger op på de sociale medier, kommer ud til hele deres omgangskreds.
Skriv et svar