Indholdsfortegnelse
B1: Undersøg, Hvad Der På Baggrund Af Bilag B1 (Figur 1, Tabel 1, Tabel 2, Tabel 3 Og Tabel 4) Og Supplerende Materiale Kan Udledes Om Unges Brug Af Internettet Og Sociale Medier. Undersøgelsen Skal Understøttes Af Relevante Beregninger. Angiv Kilde Ved Anvendelse Af Supplerende Materiale.
B2: Diskuter, Hvilke Positive Og Negative Konsekvenser Udbredelsen Af Sociale Medier Har for Socialisationsprocessen. Diskussionen Skal Tage Udgangspunkt I Videoklippet I Bilag B2, Og Du Skal Anvende Sociologiske Begreber. Angiv Kilde, Hvis Du Anvender Supplerende Materiale.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dette projekt agter at udforske unges online adfærd på internettet og i sociale medier. Analyserne bygger på data fra vedhæftede bilag B1 samt yderligere ressourcer. Projektet vil kulminere i en sammenfattende konklusion.
Figur 1 illustrerer anvendelsen af sociale medier blandt den danske befolkning, segmenteret efter køn og aldersgrupper. En klar iagttagelse, som fremgår af tabellen, er, at tendensen til at bruge sociale medier stiger i takt med yngre aldre.
Den 16-24-årige aldersgruppe udgør følgelig den største forbrugergruppe af sociale medier, hvor mellem 86% og 96% af de unge i denne kategori anvender platformene.
Her ses også en kønsforskel, idet 96% af kvinderne og 86% af mændene i denne aldersgruppe deltager på sociale medier. Dette kan sammenlignes med den generelle befolkning, hvor ca. 52% af mændene og 54% af kvinderne bruger sociale medier.
Således kan det konkluderes, at brugen af sociale medier stiger med alderen, og den yngste aldersgruppe (16-24 år) bruger disse medier mellem 34% og 44% mere end gennemsnittet, afhængig af køn. Kvinder ser ud til at være mere aktive brugere af sociale medier end mænd.
Når det kommer til de specifikke sociale medier, som de unge benytter, viser supplerende materiale1, at de mest populære platforme blandt danske unge er Facebook (94% af de danske teenagere har en profil), Instagram (21%) og Twitter (20%).
Tabel 1 dokumenterer adgangen til og anvendelsen af internettet blandt 9-16-årige i både Danmark og resten af EU. To bemærkelsesværdige pointer træder frem fra tabellen.
Først og fremmest antyder tallene, at danske børn og unge i alderen 9-16 år generelt får tidligere adgang til internettet i forhold til deres EU-modstykker.
Gennemsnitsalderen for internetbrugens begyndelse er 7 år i Danmark og 9 år i EU. De danske unge har også en mere intens internetanvendelse, idet 81% af dem er online dagligt, i modsætning til 60% i EU.
Ydermere er der flere danskere, som benytter egen computer til internetadgang. Danskere har også et højere engagement i sociale medier sammenlignet med EU, hvor 75% af de danske 9-16-årige har en profil på sociale medier, mens tallet er 59% i EU.
Tabel 2 dokumenterer hovedkilden til politisk og samfundsmæssig viden. Tabellen sammenligner to grupper: de unge i aldersgruppen 16-25 år og en gruppe bestående af respondenter over 25 år.
Skriv et svar