Indholdsfortegnelse
Materiale:
Pararbejde 1:
1. Hvornår og hvorfor blev der dannet fagforeninger?
2. Hvilke skillelinjer havde betydning i forbindelse med dannelse af forskellige fagforeninger?
3. Hvad betyder organisationsgraden? På hvilket niveau ligger den i Danmark?
4. Hvad afgør, hvilken fagforening man er medlem af? Hvilken fagforening er I selv/jeres forældre medlem af?
5. Hvilke fordele er der ved at være medlem af en fagforening? Har I selv haft brug for en fagforening?
6. Opsummerende spørgsmål: Hvilken rolle spiller fagforeninger for hvilke regler, der gælder på danske arbejdspladser mht. arbejdstid, arbejdsforhold, pension, ferie, opsigelse osv.
7. Forklar, hvordan fig. 16.5 på s. 232 skal forstås. Prøv i jeres forklaring at give konkrete eksempler på hhv. landsdækkende fagforbund og lokale fagforeninger.
Pararbejde 2:
1. a. Hvor stor er Danmarks befolkning (2019, tabel 17.1)
2. Hvordan har medlemstallene for arbejdsmarkedets fællesorganisationer og store forbund udviklet sig over tid (tabel 17.12)? Hvem går frem og hvem tilbage i medlemstal? Hvorfor mon?
3. Hvad kan I læse ud af de to tabeller 17.11, fra hhv. 2017 og 2019? Er der tal der skiller sig ud? Kan I finde lærer-lockouten?
- Opsamlende:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
1. Hvornår og hvorfor blev der dannet fagforeninger?
Man begyndte at organisere sig i slutningen af det 1800-tal.
Bagtanken bag arbejdsforeningerne var at arbejderne skulle stå stærkt over for arbejdsgiverne når løn skulle forhandles, arbejdstid og ferie.
2. Hvilke skillelinjer havde betydning i forbindelse med dannelse af forskellige fagforeninger?
Mange arbejdere havde ikke et svendebrev, da de ikke var uddannede i et fag.
De var kun de faglærte som dengang kunne være en del af arbejdsforeninger og fagforeninger. De faglærte var derfor imod at arbejderne skulle kalde deres foreninger for fagforeninger.
Skriv et svar