• Dansk
  • Uddannelse: HHX
  • Karakter: 12 tal
  • Ord: 1937

Indledning
Helle Helle er en 55-årig dansk forfatter, som debuterede i 1993 med romanen ”Eksempel på land”.

Efterfølgende har hun udgivet flere romaner og noveller. Hendes udgivelser har resulteret i en række litteraturpriser: Akademiets Beatricepris, 2003. BG Banks Litteraturpris, 2005.

Kritikerprisen, 2005. P.O. Enquists Pris, 2009. De gyldne laurbær, 2012. Det Danske Akademis Store Pris, 2016. Holbergmedaljen, 2019.

Hun benytter ofte erfaringer og oplevelser fra sit eget liv som inspiration til hendes tekster, uden at det går over og bliver autofiktion.

Derudover er der ofte elementer fra hendes tidligere fortællinger, som går igen i hendes nyere værker.

Helle Helle har en minimalistisk skrivestil, hvor hun skriver korte sætninger og stort set undlader at bruge tillægsord, da det udhuler betydningen af tingene.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Romanen starter i in medias res, hvilket vil sige, at man som læser kastes direkte ind i fortællingen, uden at have kendskab til personerne eller ved hvorfor der går en rundt på en mark med et blomkål i hånden,

”Senere går hun over markerne med et blomkålshoved.” Fortællingen har et cirkulært tidsforløb. I kapitel 1 starter den med slutningen, hvor datteren går over marken for at finde et blomkålshoved.

Den slutter samme sted, hvor datteren skal finde et blomkålshoved til en blomkålsgratin, som moren har bestilt til aftensmad.

Det, som ligger mellem starten og slutningen er erindringer, som i den fortalte tid strækker sig over et års tid.

Det, som gør historien lidt forvirrende er, at erindringer konsekvent er skrevet i nutid. Dog har valget af nutid en relevant betydning for forståelsen af datteren og morens sind.

De taler ikke om morens sygdom og hvad, der skal ske i fremtiden. Det er derfor lettere for dem at leve i nutiden, hvor de kan have det sjovt og hygge sig, end og tænke på en fremtid med død og sorg.

At den er skrevet i nutid gør, at man som læser kan mærke sorgen i romanen, fremfor hvis den var skrevet i datid, hvor morens død allerede ville havde været indtruffet.

På en eller anden måde udsætter nutiden morens kommende død. Det kan diskuteres om slutningen er åben eller lukket

men på bagrund af den første passage i kapitel 51, hvor datteren siger ”Foråret kommer alt for tidligt”, vurderer jeg at slutningen er lukket.

Grunden til at datteren mener, at foråret kommer alt for tidligt, skyldes morens snarlige død, da hun er estimeret til at dø omkring foråret/sommeren.

I romanen benyttes der en objektivt 3. persons fortæller, som fungerer som en flue på væggen, og som udelukkende fortæller ud fra den ydre synsvinkel.

Det betyder, at man som læser skal forstå handlingen ud fra hvad personerne siger og gør, samt læse mellem linjerne.

Det, at moren skal dø, og at det ikke er noget som de snakker om. Ligesom man som læser ikke har adgang til personernes indre synsvinkel og det gør, at den sørgelige del af romanen overskygges af den glæde og sjov, som moren og datteren har med hinanden.

Den sørgelige del kommer frem, hvis man læser mellem linjerne. Et eksempel er at moren begynder at spise mindre, hvilket skal forstås som, at hendes sygdom bliver forværret, ” I juni kan hendes mor ikke komme igennem sin syltetøjsmad.