Indledning
Helle Helle er 55 år, hun bor i Nakskov med hendes mand Mikkel Carl og hendes 2 børn Emma og Jonas. Helle Helle i dag kendt som en dansk kvindelig forfatter.

Hun har i sin karriere vundet prisen “De Gyldne Laurbær” i 2012 med romanen “Dette Burdes Skrives I Nutid”.

Helle Helle debuterede for alvor i 1887 med den trykte novelle “Et blommetræ” der blev udgivet i Information, dog med navnet Helle Krogh Hansen.

Senere tog hun et navneskifte, og dermed valgte hendes oldemors efternavn nemlig Helle. Hvilket har resulterede i hendes navn i dag nemlig Helle Helle.

Uddrag
Kapitel 16 foregår hjemme hos moren og datteren i angiveligt Rødby. I kapitel 16 er vi midt i Oktober Måned og kapitlet strækker sig over 2 dage og dermed den fortalte tid.

Overordnet får vi som læser et lille indblik i deres ellers meget normale dagligdag, det lidt unormale i den her situation er, at moren er alvorligt syg og datteren “tager” sig af hende.

Jeg vil mene datteren er i teenagerårene, da hun virker meget selvstændig, hun tager opvasken alene, hun ringer til hospitalet osv. Datteren virker forholdsvis glad, men det forekommer tydeligt at hun tumler med nogle problemer.

Stemningen i kapitlet er forholdsvis god, dermed sagt man som læser kan fornemme noget trykker på, som selvfølgelig er moderens sygdomsforløb.

Datteren “skjuler” for moren, at hun har snakket med hospitalet. Der står i teksten “hun ringer i smug som en anden fra afdelingen for at få redet trådene ud.”

Derudover skriver Helle Helle således “Hun sidder ved spisebordet, telefonen ringer heldigvis ikke. Hendes mor kommer hjem, de laver kaffe, tænder også lyset.”

Disse tekstuddrag er lidt uklare, da de ikke nøjagtig viser hvad der egentlig sker med telefonen og disse opkald, men vi ved der er “problemer” og det omhandler moren da hospitalet er indblandet.

Dette kapitel handler dybest set om moren og datteren, vi får et indblik i deres forhold og den situation de står i. Hvilke problematikker det bøvler med i dagligdagen, og deres tilgang til hvordan man skal tackle de problemer.

I kapitel 24 har vi stadigvæk datteren som hovedperson, der står i teksten “ En mandag i det store frikvarter lukker hun sin taske og tager overtøj på, hun går bag om centeret ned til stationen og tager toget mod Nykøbing.”

Jeg formoder datteren pjækker resten af dagen, nede i byen går hun hovedløst og forvirret rundt, det der beskrevet således “Hun tager en kurv, strejfer rundt mellem brødhylderne.