Roligt ungt par | Analyse | Helle Helle

Indledning
Nogle parforhold er svære. Kommunikation spiller en stor faktor, især i denne tekst. I fortællingen møder vi et ungt par, der har nogle problemer som tydeligt kommer til udtryk mellem linjerne. Dette bemærkes i Helle Helles tekst ’Roligt ungt par’ fra novellesamlingen Rester (1996).

Teksten er en moderne novelle, hvilket kommer til syne da vi kun ser toppen af konflikten, og resten ligger gemt.

Dette betyder, at der ofte bliver beskrevet om en hverdag som på overfladen er forholdsvis begivenhedsløs. Under overfladen ligger alle de afgørende følelser. Derfor skal læseren ofte læse mellem linjerne for at forstå denne genre.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I dette citat er der både et eksempel på sandhedsmekanismen der brydes og et høflighedsprincip. Han nikker enig til det ejeren siger, men dagen før havde han den helt modsatte holdning.

Derfor lyver han for fortælleren eller ejeren. Men han kan bare have brugt høflighedsprincippet og derfor være enig med ejeren, således at der undgås uenighed.

Der er et andet eksempel, hvor en af parterne udsætter den anden for en ansigtstruende handling. ”Jeg går tilbage og siger, at Jens kan lyde som en sirene.”

Her viser ’jeg-fortælleren’ mangel på respekt i form af en fornærmelse. Hun nævner overfor ejerens kone, at han larmer, hvilket er indforstået af ordet sirene. Her er hun i hvert fald heller ikke specielt hensynsfuld.

I dette citat fra novellen ’Et Dukkehjem’, er Helmer ikke høflig overfor Nora. Han afbryder hende før hun overhovedet får lov til at tale færdigt.

Derudover kritiserer han hende lige fra hun træder ind ad døren. ”Ikke forstyr! (lidt efter; åbner døren og ser ind, med pennen i hånden) Købt, siger du? Alt det der?

Har nu lille spillefuglen været ude og sat penge overstyr igen?” Helmers kælenavn til Nora ’spillefuglen’ kan godt virke sødt på overfladen, men imellem linjerne virker det som noget skrøbeligt og nærmest som om hun er et barn for ham.

Han gør faktisk brug af den handlingsregulerende sproghandling, hvor han opfører sig som et forælder-jeg.

Når kvinden nævner overfor ejeren, at hende og Jens havde planlagt at holde en havefest, for derefter at invitere ejeren og hans kone med, er der tegn på noget indirekte provokation.