Indledning
Igennem generationer og generationer ser man altid op til ens forældre på en eller anden måde. Det kan være på mange forskellige områder fra person til person.
Når vi ser op til vores forældre og trækker deres levemåde med over i ens eget liv, kaldes det for social arv. Social arv kan både være godt og skidt. I denne roman er Jane på vej til, at leve på samme måde som sin mor og mormor.
Romanen Rødby-Puttgarden er skrevet af Helle Helle. Romanen blev publiceret tilbage i 2005 på Samlernes Forlag.
Helle Helle er en dansk forfatter, som er uddannet i studier i litteraturvidenskab i 1985-1987. Videre til forfatterskolen i 1989-1991.
Helle Helle debuterede med ”Eksempler på liv” tilbage i 1997. Siden sin debut har hun vundet forskellige prisen for sine udgivelser.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Et grundliggende tema i denne roman er social arv. Jane lever det samme liv, som mor Henriette gjorde, og Henriette levede samme liv som sin mor.
Vi hører, at mormor boede i Rødby, samt hun også skiftede ud i sine kærester. I romanen bliver der beskrevet
at Janes mor Henriette var kommet hjem flere gange, hvor hendes mor var i fuld gang med pakke, fordi hun skulle flytte ud til en ny kæreste.
”Det skete også fire-fem gange at Henriette kom hjem og fandt sin mor fuld i gang med at tømme bogreolen…” ”Henriette satte sig yderst på lænestolen:
- Skal vi flytte? - Ja, min skat. Gå op og pak dine ting…” . Det samme hørte vi om Henriette, som også har skiftet lidt mellem sine kærester.
Det samme er Jane ved at gøre. Jane er med på tur til Tyskland sammen med Abel, som arbejder i Hamburg. ”Abel havde åbenbart på forhånd givet besked på hotellet om, at jeg kom.” .
På denne tur til Hamburg ned til Abel, får hun også en lille affære med Abels kollega, Jens. Jane bliver inviteret ind på Jens’ værelse. ”Vil du have en kop kaffe? Aksel kommer da ikke den næste time.”
Dagen efter inviterer Jens Jane med på en køretur, og på denne tur kysser de. ”Vi kyssede hinanden. Han lod sine hænder glide op under min sweater.” .
Man kan snakke om, at Jane er ved at leve det samme liv som sin mor og mormor gjorde, i form af at blivende boende i Rødby
og skifte lidt ud i sine kærester. Jane prøvede at bo i Næstved, mens hun gik på studie, men det holdt ikke og vendte hjem til Rødby og de vante omgivelser.
”Jeg havde fantasier om at sidde hjemme resten af livet. Jeg skammede mig over det, men jeg kunne ikke modstå tanken.”
Et andet tegn på social arv i denne roman er gyngestolen, som er et fremtrædende billede på social arv, og på Janes liv.
Vi hører allerede på første side i romanen, at skinnen på gyngestolen knækker. ”Så jeg gyngende og gyngende, hurtigere og hurtigere, og så var der noget, der knækkede i den ene skinne under stolen. ”.
Igennem hele romanen forsøger Bo at reparere gyngestolen. Gyngestolen symboliserer Jane og Tines liv, som gynger lidt frem og tilbage.
Til sidst i romanen bliver gyngestolen fikset, og til sidst i romanen tænker Jane ”Jeg gyngede og gyngede. Jo mere jeg gyngede, des mere var jeg ikke længere mig.
Det var mig, der var Tine.
Det var mig, der var vores mor.
Det er rigtigt nok. Der var ikke andre.”
Her går det hele op i en højere enhed, og vi kan mærke hendes forvirring. Forvirringen ved ikke at vokse op med en far
og forvirringen ved at blive ramt af den sociale arv. Jane indser, at hun er ligesom Tine og Henriette, den sociale arv har indhentet hende.
Skriv et svar