Indledning
Mange danske kernefamilier er bestående af 3 personer, men der kommer næsten altid et ekstra medlem i form af en søster eller bror.
Der er mange danske familier, som lever mor, far og børn, men mange familier lever også mor/far og børn, hvor børnene enten er skilsmissebarn, eller hvor barnet kun ser og bor med den ene forældre.
I de familier, hvor der kun er den ene forældre og børn, bærer børnenes barndom præg af, at de skal tage ansvar for sig selv og hinanden.
I romanen ”Rødby-Puttgarden” følger man Jane, som er opvokset i en familie med en mor og søster.
I dette tilfælde fungerer Tine, Janes søster, som faren i huset, eftersom at hun passer på, hjælper og skal fungere som en voksen overfor Jane.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Romanen er en blanding af dannelsesroman og autofiktive roman. Romanen er en dannelsesroman, fordi man følger Janes livsforløb.
Man følger Janes liv over en periode. Romaen er en autofiktiv roman, fordi Helle Helle selv har boet i Rødby, samt har arbejdet på færgerne.
Romanens handling og personer passer på Helle Helle´s liv. Romanen starter i in media res, da man kommer direkte ind i handlingen: ”På en uge døde fire1”.
Man kommer direkte ind i handlingen, da man ikke har fået yderligere informationer, samt fordi man kommer ind til noget, som man ikke ved noget om.
Der er en åben slutning, eftersom man som læsere ikke ved, hvad der sker efterfølgende. Helle Helle benytter blandt andet en tommer pladser i slutningen:
”Der var mig, der var Tine. Det var mig, der var moren. Det rigtigt nok. Der var ikke 1 Rødby-Puttgaarden: S. 5, l. 1Dette dokument er downloadet fra inspo.dk. Må kun bruges eksklusivt af inspo Premiummedlemmer. Side 2 af 5 andre2”.
Slutningen er forvirrende og skaber tanker ved læserne, da man som læser ikke helt ved, hvad hun mener med slutningen.
Som læser skaber det tanker om, om Jane var den eneste af personerne i familien. Så slutningen lutter med en tom plads, samt en åben slutning.
Fremstillingsformen er scenisk fremstilling. Dette er den, eftersom bogens start er inde midt i handlingen.
Som læser er man tæt på begivenhederne, da vi ser bogen gennem Jane´s øjne. Tingene sker her og nu, bortset fra de flashbacks, som der er gennem bogen.
Der er gennem bogen mange detaljer og man får alle informationer, bortset fra andres tanker osv. ”Jeg går lidt over i hallen, sagde hun” - ”Nu?
Fortælletiden er mellem omrking 2 uger til 1 måned, eftersom man følger Jane over flere arbejdsdage, samt fordi hun rejser til Tyskland med Asger, som også varer flere dage.
Fortælletiden springer i tiden, fordi der gennem romanen er flere flashbacks til tiden med deres mor. Der er gennem bogen gentagende flashbacks, hvor man hører om deres barndom og mor.
Der er også pauser i fortælletiden, da der kommer flashbacks, hvor man kommer tilbage i tiden. Den fortalte tid er omkring 1986.
Dette er den, fordi gennem romanen er der præg af, at romanen er ældre. Romanen er udgivet i 2005, men den fortalte tid er omkring 1986.
Jane blev student i 1985, hvorefter hun flyttede til Næstved for at læse til ergoterapeut. Hun valgte dog at droppe ud, hvor hun så flyttede hjem.
Skriv et svar