Indledning
Novellen ”To kilometer” er skrevet af den danske forfatter Helle Helle. Novellen stammer fra novellesamlingen ”Rester”, som blev udgivet i 1996.
Novellen er skrevet i en meget minimalistisk stil, hvilket overlader meget fortolkning til læseren. Helle Helle, er kendetegnet for at skrive om hverdagens konflikter, hvilket denne novelle også tager udgangspunkt i.
Novellen handler om parret Anders, og hans kæreste som er jeg-fortæller. I starten er der en episode, hvor Anders kysser med en dame ude på gaden, hvilket gør jeg-fortælleren sur, og jaloux.
Situationen, ender ud med et trekantsdrama, hvor der opstår mange konflikter igennem novellen.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Den impressionistiske skrivestil, viser folks følelser i stedet for bare at sige det. ” Jeg spørger, om det ikke var ubehageligt at kysse en senil.”
Vi får ikke direkte at vide, at jeg-fortælleren er ked af det, men hun stiller hele tiden kritiske spørgsmål til Anders, hvilket betyder, at hun ikke er ligeglad.
Herman Bang er kendt for at skrive i den impressionistiske stil. Helle Helle er inspireret af Herman Bang. Herman Bang skrev ofte om kvinder, hvis kærlighedsliv ikke gik som forventet, og som ofte endte stillestående.
Helle Helle ser sig selv i ham, da hun også godt kan lide at skrive, om de her små kontroverser, der er i hverdagen.
Hun prøver at gøre det samm,e som Herman Bang er så god til, f.eks. at fortælle om personerne, uden at sige noget om deres indre liv. Han får en til at tro at hans kvindelige hovedpersoner har levet i virkeligheden.
Novellen fortælles af en jeg-fortæller. Det får vi at vide allerede i første linje, ” Fredag nat vækker jeg Anders, fordi jeg kan høre gråd ude fra gaden”.
Vores jeg-fortæller fungerer samtidig som hovedperson, hvilket gør novellen meget subjektiv, fordi vi kun høre historien fra jeg-fortællerens vinkel.
F.eks. da vi hører om episoden, hvor Anders kysser damen ude på fortovet, her hører vi kun det hun observerede. Der er flere af de episoder, f.eks. ” jeg har taget en saks med”.
Da hovedpersonen besøger damen, som hun mistænker, for at have kysset med Anders. Hun tog en saks med, som hun har truet damen med.
Men da han kommer hjem, og Anders konfronterer hende, benægter hun at have truet hende. ” Jeg siger, at hun er syg, at hun har syge tanker”. Jeg-fortælleren gør at, novellen bliver meget personligt, og vi ser alt gennem hendes perspektiv.
I novellen fungerer jeg-personen, som hovedperson, og vi møder hende allerede i første linje. En anden person vi også møder i første sætning, er hendes kæreste Anders.
I novellen støder vi kun på tre personer, hvor jeg-personen og Anders er to af dem. Den tredje person, er hende her damen, som Anders kysser med ude på gaden. ” Fredag nat vækker jeg Anders, fordi jeg kan høre gråd ude fra gaden”.
Skriv et svar