Indledning
Helle Helle er 55 år, hun bor i Nakskov med hendes mand Mikkel Carl og hendes 2 børn Emma og Jonas. Helle Helle i dag kendt som en dansk kvindelig forfatter.

Hun har i sin karriere vundet prisen “De Gyldne Laurbær” i 2012 med romanen “Dette Burdes Skrives I Nutid”.

Helle Helle debuterede for alvor i 1887 med den trykte novelle “Et blommetræ” der blev udgivet i Information, dog med navnet Helle Krogh Hansen.

Senere tog hun et navneskifte, og dermed valgte hendes oldemors efternavn nemlig Helle. Hvilket har resulterede i hendes navn i dag nemlig Helle Helle.

Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver

Uddrag
Jeg har fået til opgave at analysere kapitel 16 og 24 af Helle Helles roman “de”. I kapitel 16 hører vi om moren og hendes datter, begge personer er navnløse.

Kapitlet er skrevet i nutid og fortælles af datteren, men dog med en ydre synsvinkel, da der ikke bliver oplyst tanker følelser osv.

Vi hører netop “kun” om det ydre. Derudover er teksten skrevet meget minimalistisk og der forekommer nogle “tomme felter.”

Jeg har fundet et eksempel på denne lidt atypiske skrivestil i teksten, “Hendes skoletaske står på gulvet, hun sidder foran den med ryggen til resten af stuen.

Der kan gå et halvt år, måske et helt. Så skal de spise. Så spiser de.” I dette tekststykke er det uklart hvad der menes med “der kan gå et halvt år, måske et helt.”

Jeg vil derfor mene det er minimalistisk skrevet og et “tomt felt” da man selv skal spekulere over hvad Helle Helle mener med denne sætning.

Kapitel 16 foregår hjemme hos moren og datteren i angiveligt Rødby. I kapitel 16 er vi midt i Oktober Måned og kapitlet strækker sig over 2 dage og dermed den fortalte tid.

Overordnet får vi som læser et lille indblik i deres ellers meget normale dagligdag, det lidt unormale i den her situation er, at moren er alvorligt syg og datteren “tager” sig af hende.

Jeg vil mene datteren er i teenagerårene, da hun virker meget selvstændig, hun tager opvasken alene, hun ringer til hospitalet osv.

Datteren virker forholdsvis glad, men det forekommer tydeligt at hun tumler med nogle problemer.

Stemningen i kapitlet er forholdsvis god, dermed sagt man som læser kan fornemme noget trykker på, som selvfølgelig er moderens sygdomsforløb.

Datteren “skjuler” for moren, at hun har snakket med hospitalet. Der står i teksten “hun ringer i smug som en anden fra afdelingen for at få redet trådene ud.”