Indledning
Livets gang byder på mange gode og dårlige oplevelser. Her vil vi alle helst, huske og mindes om de gode, som har været med til at gøre livet nemmere og bedre.

Skole er nok det som fylder mest i vores liv. Det er det som hjælper med at føre os videre i livet, ud på arbejdsmarkedet.

Men de første par år i vores liv, er virkelig dem som er med til at forme os som person, og det oplever vi lidt af i de to digte ”Bedsteforældre”

og ”Børnehave” af Klaus Rifbjerg i digtsamlingen ”Under vejr med mig selv”, hvor han fortæller ud fra hans oplevelser i henholdsvis børnehave og hos sine bedsteforældre.

Uddrag
Digtet handler om et af Klaus Rifbjergs besøg hos sine bedsteforældre. Besøget fortælles ud fra Rifbjergs synspunkt som barn

som bliver gjort tydeligt ved, ”Jeg er en rullepølse på gulvet” (s. 1, v. 3) , hvilket indikerer at han formentlig er et spædbarn på daværende tidspunkt.

Rifbjerg føler sig tryg hos bedsteforældrene. ”Det er en evig fødselsdag og juleaften”(s. 3, v. 5), vi associerer typisk fødselsdage og juleaftener, med noget godt

hvor man er i centrum og får en masse kærlighed, opmærksomhed og gaver, og det er også sådan Rifbjerg ville beskrive sine bedsteforældre. Bedsteforældrene har det også godt i Rifbjergs selvskab.

”Saa skinner i på mig som julestjerner”(s. 1, v. 6), hvilket betyder at bedsteforældrene kigger på ham med glæde og kærlighed i øjnene.

Hans bedsteforældre betyder meget for ham, og de er vigtige nye personer i hans liv. ”I svæver over mig som store kloder som tunge stjerner i mit firmament:”(s. 1, v. 1-2).

Dette skal forstås på den måde at, bedsteforældrene er hans verden, de er hans liv. De er et element i hans liv, som har bragt ham mange gode minder.