Indledning
De seneste mange årtier har der været stort fokus på kvinder, deres stilling i samfundet, samt i familien. Især i 1960’erne og 1970’erne har man kunnet mærke en markant udvikling på det generelle kvindesyn.
Efter mange års kvindekamp kom det første reelle skift i kampen om ligestilling i Danmark, da kvinderne i 1960’erne begyndte at bryde tidens normer for familie, ægteskab og seksualitet.
De stod frem som egne individer, mod et ønske om at få ligestilling med mændene. Jeg vil i min opgave redegøre for udviklingen i kvindens liv inden for familien og i samfundet fra 1950’erne til og med 1970’erne, samt kvindefrigørelsen. Det fører mig frem til følgende problemformulering:
Hvilken betydning har kvindens fremtræden på arbejdsmarkedet og kvindefrigørelsen haft på kvindens position i samfundet, i dag?
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 1
2. Redegørelse 1
2.1 Kvindens position i familien og samfundet i 1950’erne til 1970’erne. 1
2.2 Kvindekampen og retten til at kunne bestemme over egen krop. 2
3. Analyse 4
3.1 Historisk analyse af: En kvindes dag 4
3.2 Dansk analyse af: Søndag 5
4. Diskussion 6
5. Konklusion 8
6. Litteraturliste 9
7. Bilag 10
7.1 Bilag 1, “En kvindes dag” 10
7.2 Bilag 2, “Søndag” 11
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Rødstrømperne var en venstreorienteret og feministisk kvindebevægelse. I 1970’erne blev bevægelsen stiftet, med inspiration fra de amerikanske Redstockings, hvis manifest blev internationalt toneangivende.
Den røde farve angav den nye feministiske retning, i modsætning til 1700-tallets blåstrømper, som kun var for de lærde kvinder.
Man kan herimod kalde rødstrømperne nytænkende, provokerende, oprørske og utraditionelle.
Gennem åbne diskussioner forsøgte de, at sætte ind mod det selvhad og selvundertrykkelse kvinder, ifølge rødstrømperne, havde indoptaget som en del af kvindeidentiteten.
I 1970 ser man deres første demonstration, hvor omkring 15 kvinder gik ned af Strøget. De bar hvide bh’er, store hatte og havde lange øjenvipper på
og gik hen til Rådhuspladsen hvor de i skraldeposer med skriften “hold Danmark ren” smed kvindelighedens kunstige attributter ud.
Efter denne dag, blev kvindekampen nu for alvor sat igang. Rødstrømperne fik, som sagt, stor indflydelse på den nye tid ved blandt andet, at få indført fri abort, ligestillingsråd og en markant bedre barselsorlov.
For kvinderne betød fri abort “ret til at kunne bestemme over egen krop”, og det var samtidig også en kamp om seksuel frigørelse.
Indtil 1960’erne steg antallet af legale såvel som illegale aborter, da Svangerskabsloven fra 1956 ikke havde udvidet adgang til lovlig abort, men dog havde ændret en række af de praktiske foranstaltninger.
Indførelsen af en social indikation i svangerskabslovgivningen i 1970 medførte, at der nu udover de helbreds- og arvelighedsmæssige forhold, også skulle tages hensyn til kvindens sociale og økonomiske situation.
Allerede fra 1966 kunne kvinder, få fat i præventionen p-piller. Det blev samtidig i 1971 obligatorisk, at undervise om seksualundervisning i folkeskolen.
Abortlovgivningen kan vi se, som en af de vigtigste faktorer for kvindekampen og selvbestemmelse. Rødstrømperne gjorde så kvinden selv nu kunne bestemme hvornår, hvordan og hvorvidt hun skulle være mor.
Skriv et svar