Indledning
’Kvinden i baren’ er en novelle skrevet af Naja Marie Aidt, og er udgivet i 2006 i hendes novellesamling ’Bavian’. I novellen møder vi en kvinde, som sidder på en restaurant i Berlin.
Hun er novellens jegfortæller. Mens hun sidder på restauranten, overværer hun et uforudsigeligt møde mellem en ung kvinde og en ældre herre.
Hun betragter parret, indtil de forlader restauranten. Efterhånden gennemskuer vi, at den ældre herre er jegfortællerens ægtefælle. Hun har altså været vidne, til sin egen mands utroskab.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det at personerne er anonyme er med til at skabe meget mystik i novellen, og er med til at opbygge spændingen, da vi ikke ved hvem de er eller kender deres relationer før slutningen. Vi skal selv tolke på novellen og bruge vores fantasi mens vi læser den.
Novellen foregår på en restaurant i storbyen. Det er en november eftermiddag, derfor er det mørkt udenfor og det regner også.
Vi får kun meget begrænsede informationer om det fysiske miljø, men vi ved at det er flot og rart, og at det er et meget mangfoldigt sted hvor alle typer mennesker mødes, hvilket også kendetegner storbyen.
”Den er stor, her er højt til loftet, hvide duge og dårlig akustik. En kæmpestor spisesal. Folk sidder over sene frokoster, andre drikker bare vin eller cocktails, bag ved mig leger et par børn med et lille tog under bordet.
Her er en behagelig atmosfære. Jeg læner mig afslappet tilbage og nyder synet af den unge kvinde”.
Novellen er med til at adressere storbyens anonymitet, og at man har en tendens til bare at falde ind i mængden, når man bor i en storby.
Både jegfortælleren og hendes ægtemand er så meget en del af mængden, at ingen af dem genkender den anden, og det at ægtemanden tør at møde hans elskerinde et offentligt sted, uden frygten for at blive genkendt, er også med til at bekræfte, at det foregår i en storby med mange mennesker.
Det at vi kender til novellens fysiske sted, altså vi ved hvor i verden de er og endda på hvilken gade, er med til at gøre novellen mere autentisk.
Sprogbruget i noveller med jegfortæller, kan fortælle rigtig meget om jegets holdninger til andre personer eller begivenheder, hvilket er meget essentielt for denne novelle. Jegfortællerens sprogbrug i forhold til manden viser at hun har et meget negativt syn på ham.
Hun bruger fx ordene grådigt, grimt og stædigt i forbindelse med ham. Man kan især også se det i forhold til hvordan hun omtaler kvinden, for her bruger hun ord som smagfuldt, fantastisk og elegant.
Sprogbruget er meget realistisk, og kunne sagtens forekomme i normale hverdagssituationer, hvilket også er med til at fremhæve det autentiske.
Skriv et svar