Indledning
Brutale forbrydelser, mord, vold er nogle af de emner, som vi forbinder med true crime genren.
True crime er en meget bred definition, som typisk er baseret virkelige hændelser. True crime kan både opleves i bøger, tv, podcast serier og film. Fremstillingen og fortællingen er basseret på autentiske hændelser, hvor forfatteren eller journalisten undersøger o dokumentere virkelige forbrydelser.
Verden over følger vi den nye bølge af serier, film og podcasts om virkelighedens forbrydelser og retssager.
En af de ting som er blevet meget populært i Danmark, er podcasten ”Mørkeland” fra Spotify, som er et godt eksempel på at true crime, fordi podcasten skildrer virkelige personen og forbrydelser. Som selvfølgelig er baseret på virkelige hændelser.
Indholdsfortegnelse
Drop true crime
Virkelige mord bør ikke bruges som underholdning
Lever true crime op til de presseetiske retningslinjer?
True crime-genren er generelt ikke etisk forsvarlig
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
True crime-genren har en lang række etiske problemer, og det kan vi bl.a. se når det gælder hensynet til de pårørende, presseetik, men også i forhold til den fascination for virkelige forbrydelser, som er genrens udgangspunkt.
Vi kan se det i podcasten Mørkeland hvor værterne taler om virkelige mennesker tragedier i en let og uformel tone. På den måde reducerer værterne virkelige menneskers tragedier til et hyggeligt og spændende samtaleemne.
Deres tone viser ingen respekt eller hensyn til hverken offeret eller pårørende. Vi kan også se det i Dobbeltmordet hvor vi igennem musik, lydproduktion og chokerende udpenslende sprogbrug fremstiller en virkelig forbrydelse på en måde, som vi normalt forbinder med fiktionsgenrer som krimien eller gyseren. Der kan man se hvordan eksemplet viser at, true crime-genren behandler menneskers tragedier, som var det ren underholdning.
Vi kan også se at i Mørkeland at værten tilsidesætter god presseetik, ved at udpege en gerningsmand til forbrydelsen de snakker om. Vel at mærke en gerningsmand, som ikke er dømt. Det er derved en voldsom påstand, som værten fremsætter uden nogen særlig indsigt.
Eksemplet viser her, hvordan true crime ikke lader etiske principper komme i vejen for en god, underholdene historie.
Andrea Dragsdahl giver også udtryk for det synspunkt i sin forbindelse med kritik af Mørkeland:
”Her hygger værterne sig med særlige juleudgaver kun med »julemord« og med lejlighedsvis teenagefnisen, når de hver uge gennemgår to mordsager, de har googlet sig frem til. Det i sig selv er udtryk for en ulækker fascination og mangel på empati”.
Skriv et svar