• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1706

Hvorfor er det lige præcis de anmeldte roste true crime dokumentarer, og podcast der vækker søgelyset i medierne?

Indledning
Brutale forbrydelser, vold, morder er nogle af de ting, som vi forbinder med true crime genren. True crime er en meget bred definition typisk er det ikke baseret på fiktion, men virkelige hændelser.

Den kan både opleves i bøger, tv, podcast serier og film. Fremstillingen og fortællingen er basseret på autentiske hændelser, hvor forfatteren eller journalisten undersøger og dokumentere virkelige forbrydelser.

Verden over følger vi den nye bølge af serier om virkelighedens forbrydelser og retssager. Krimidokumentaren er stærkt underholdende alle steder.

Filmen ’’Making a Murderer’’ fra Netflix er et godt eksempel på true crime, fordi dokumentaren skildrer virkelige personer og forbrydelser. Som selvfølgelig er baseret på arkivmateriale, interviews osv.

I serien ’’Making a Murderer’’ sker der det, at i 1985 bliver Steve Avery dømt for voldtægt og forsøg på mord. Han bliver løsladt i 2003, da man finder ud af at han er uskyldig og har tilbragt hele 18 år i fængslet for noget, han ikke har gjort.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Det er mangel på respekt over for de pårørende. I sådan en situation bør eller skal man styre sin nysgerrighed i alt respekt for pårørende, ofrene og deres ret til et privatliv.

Det samme gør sig gældende, når vi snakker om en voldsom hændelse som mord i stedet for en trafikulykke. Men jeg tror som individ er det en ’’selvfølge’’, at man af ren nysgerrighed stopper op og kaster blikket hen på ulykken.

Vi går i chok, når der sker noget alvorligt og straks vil der flyve en masse tanker igennem ens hoved. Det er underligt hvis man kan stå og kigge på andres ulykke uden at gøre noget, og endda så tage billede af det.

Som Wiedemann siger, ’’vi mangler medfølelse til de pårørende lige meget om det er et mord, eller en trafikulykke, hvis man er i stand til at føle sig underholdt af andres traumatiske ulykker’’.

Wiedemann peger altså på, at skaberne af true crime sjældent tager hensyn til dem, hvis liv er blevet berørt af den virkelige forbrydelse.