Indledning
True crime-genren er en podcast-, litteratur-og film genre, hvor forfatteren undersøger forbrydelser som har fundet sted i virkeligheden og beskriver virkelige menneskers handlinger. Forbrydelserne inkluderer oftest mord.
True crime fortællinger sætter læserne på en fiktionaliseret afstand til virkelige forbrydelser. Derfor har man som læser ikke en pligt til at tage medansvar eller agere moralsk, da man ikke selv er fysisk til stede ved forbrydelsen.
Men det mange ikke tager stilling til, når de læser, ser eller hører true crime fortællinger er, at der netop er tale om virkelige mordere som har begået virkelige forbrydelser på virkelige ofre som har virkelige pårørende.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
“For det, true crime kan, når det er bedst, er at ramme vore menneskelighed og vise, hvordan vi også kan agere, når død og ødelæggelse rammer vores liv.” (ll.149-150).
Han mener ikke, at det er et spørgsmål om, hvorvidt alt true-crime nedsætter vores sensibilitet. Derimod mener han, at diskussionen bør have fokus på kvaliteten af true-crime materiale.
Dette er vi meget enige i. Vi mener nemlig, at det er vigtigt, at der bliver snakket om mordsager, da vi bliver nødt til, at kunne snakke om de mørke sider af mennesket, for disse mørke sider forsvinder ikke af ikke at blive talt om.
Men vi mener dog, at disse etiske dilemmaer ved true crime i høj handler om, hvordan man snakker om mordene.
For os er det væsentligt, at der er en saglig journalistisk dækning af mordet, og at det ikke blot en true crime fortælling med fokus på underholdning.
"Grænsen mellem saglig journalistisk dækning af en forbrydelse og underholdning er blevet mere flydende, og det er selvfølgelig et problem.
For vold og mord kan også skildres på en måde, der er ren underholdning, og når virkelige menneskers tragedier bliver brugt som underholdning, så overskrider man en grænse.
Skriv et svar