Indledning
Atomkraft har altid været genstand for kraftig kritik som en usikker energikilde, og frygten for en potentiel atomkraftulykke har bredt sig blandt mennesker over hele verden.
Ikke desto mindre er atomkraft, når den håndteres korrekt, helt ufarlig og en meget miljøvenlig energikilde. Faktisk stammer cirka en sjettedel af verdens elektricitet fra kernekraftværker.
I fortiden valgte man i det tidligere USSR at opføre en betydelig mængde atomreaktorer, idet man mente, at dette var billigere end kul og olie. Sovjetiske forskere i høje stillinger postulerede, at det var fuldstændig sikkert.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Hvad er atomkraft?
Fusion
Fordele ved en fusionsreaktor
Fission
Fordele ved en fissionsreaktor
Den kritiske masse
Moderering
Historien bag moderering
Forskellige reaktortyper
PWR-reaktoren
BWR-reaktoren
Magnox-reaktoren
AGR-reaktoren
RBMK-reaktoren
Fordele og ulemper ved RBMK-reaktorer
Void koefficienten
Tjernobyl-værket
Hvad gik galt på Tjernobyl-værket?
Overblik over Tjernobyl-ulykken
USSR’s håndtering af Tjernobyl-ulykken
Forholdsregler efter ulykken
Glasnost og perestrojka
Ønsket om en blomstrende økonomi
Befolkningen holdes for nar
Synet på USSR ændres
Udenrigspolitisk syn på Tjernobyl-ulykken
Konklusion
Litteraturliste
Bøger
Artikler
Web-links
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dette gør reaktorer modereret med vand selvregulerende. Når vandet i disse reaktorer koger, dannes der bobler og damp, hvilket skaber et tomrum (void).
Neutronerne har intet at interagere med i void-området, hvilket resulterer i et fald i fissionsprocesserne og dermed også i temperaturen. Dette princip kaldes en negativ void-koefficient.
Et af problemene med RBMK- og dermed Tjernobyl-reaktoren var, at den havde en positiv void-koefficient. RBMK-reaktorerne var modereret med grafit og havde vand som kølemiddel.
Når temperaturen i en RBMK-reaktor stiger, fordamper vandet, hvilket resulterer i færre neutronabsorptioner. Samtidig vil grafiten ekspandere på grund af varmeudviklingen.
Denne kombination skaber flere fissionsprocesser i reaktoren, hvilket igen øger temperaturen. Derfor er RBMK-reaktoren meget ustabil, og det kræver stor nøjagtighed at kontrollere den.
Derfor er det jobbet for computere at overvåge reaktoren nøje. Dog kunne disse computere afkobles i RBMK-reaktoren, hvilket betød, at det var op til operatørerne at holde reaktoren under kontrol.
Hvis reaktoren ikke holdes under kontrol, forsvinder al kølevandet, og der er intet kølemiddel tilbage. Jo lavere effekt reaktoren kører med, desto mere ustabil er den. Dette afhænger blandt andet af kontrolstavernes position i reaktoren og graden af xenonforgiftning.
Det sidste lukkede RBMK-værk blev lukket den 31. december 2009 i Ignalina, Litauen. Ignalina-værket var identisk med Tjernobyl-værket, og 70% af Litauens elektricitetsproduktion kom fra dette værk. Det forventedes, at elpriserne ville stige med 30%, da Litauen nu blev afhængig af russisk elektricitet.
Skriv et svar