Problemformulering
I denne opgave om ulykken på atomkraftværket Tjernobyl i 1984, vil jeg redegøre for omstændighederne før og under ulykken.

I redegørelsen vil jeg kort inddrage udviklingen af atomkraften i efterkrigstiden. Jeg vil analysere ulykken, ved at undersøge og forklare hvorfor lige netop Tjernobyl sprang i luften - med fokus på især af designet af værket.

Ligeledes vil jeg i analysen inddrage Sovjetunionen og den Kolde Krig, og ved at se på forskellige aspekter af ulykken med en samfundsmæssig og teknisk faglig indfaldsvinkel, vil jeg i opgaven anvende DEPOSE-modellen på Tjernobyl ulykken.

Endelig vil jeg give en kort vurdering på, hvordan Tjernobyl påvirkede verdenssamfundets syn på atomkraftværker.

Indledning
Kl. 01.23 (lokal tid) den 26. april 1986, ved byen Pripyat, ca. 18 km nord-vest for byen Tjernobyl, i det daværende sovjetisk styrede Ukraine (Ukrainsk SSR), eksploderer reaktor nr. 4 på Tjernobyl-kraftværket.

Eksplosionen er så kraftig, at reaktorens flere hundrede tons tunge låg af stål og beton sprænges af, hvilket blotlægger de radioaktive kernelementer.

Endnu en eksplosion forekommer, hvilket starter en brand, der resulterer i en enorm røgsky af radioaktivt materiale, der i løbet af flere uger spreder sig udover store dele af nord- og østeuropa.

Tjernobyl ulykken bliver verdenskendt som den værste atomkrafts ulykke til dato.

Indholdsfortegnelse
Problemformulering
Tjernobyl ulykken
- Fra atombombe til kommercielle kraftværker
- Tjernobylværket og Sovjetunionen
- Nedsmeltningen
- DEPOSE modellen
- Atomkraftens fremtid
Konklusion
Kilder

Uddrag
En af de økonomiske fordele ved RMBK reaktoren på Tjernobyl, var at den var billig på flere punkter.

Udover almindeligt vand, blev der anvendt lavt beriget uran (2%) som brændsel, i modsætning til andre typer reaktorer og kraftværker hvor der anvendes uran af højere berigningsgrad (3-5%) dvs. uranen var billigere, da den ikke krævedes længere berigelses processer.

---

Den 25. april 1986, var der på Tjernobylværket planlagt en test af reaktor nummer fires nye spændingsreguleringssystem.

Testen var ledet af ingeniører, der ville teste hvor længe de kunne køle reaktoren, efter de havde slukket for værkets egenproduktion af strøm, og dermed den kontinuerlige elektriske strøm til hovedkølepumperne.

Under testen, skulle strømmen til hovedkølepumperne produceres, kun ved brug af den damp der var i systemet, samt turbinernes moment – indtil nød-dieselgeneratorer tog over.

Formålet med testen var at simulere en rigtig nødsituation, hvor værket pludselig lukkede ned, strømmen blev afbrudt og sikkerhedsforanstaltninger ikke slog til.