Indledning
Svend Åge Madsen, en af Danmarks mest fremtrædende forfattere, tog fat på et aktuelt samfundsproblem og skrev ungdomsromanen "Jagten på et menneske" i 1991.
Romanen var en reaktion på den udbredte arbejdsløshed, der prægede 80'erne og begyndelsen af 90'erne. Tematikken om arbejdsløshed er igen blevet aktuel i 2009.
Finanskrisen har sat sit præg overalt, og frygten for at miste sit arbejde, sin indkomst og sin identitet hviler tungt i bevidstheden hos mange danskere.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Analyse Af Jagten På Et Menneske 3
Komposition 3
Personkarakteristik 4
Asser: 5
Tobia/nøk 5
Tema 6
Trivsel I Samfundet 7
Afspejling Af Virkeligheden 9
Konklusion 10
Litteraturliste 12
Bøger: 12
Artikler: 12
Bilag 13
Bilag 1 – En Illustration Af Et Møbius Bånd 13
Bilag 2 – E-Mail Fra Svend ÅGe Madsen 14
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Trivsel i samfundet
Omgivelserne og virkeligheden i historien ligner meget læsernes egne, men der er blevet ændret lidt på "spillereglerne". De ændrede spilleregler handler om to forskellige løsninger på arbejdsløshedsproblemet.
I historie 1 oplever man nærmest et dystopisk samfund. Indførelsen af fri jagt på de arbejdsløse virker som et levende mareridt.
Selvom jagten foregår under "humane" og regulerede forhold, hvor jagt kun er tilladt fra kl. 9-16 og kræver et jagttegn, så er reglerne og restriktionerne præcise.
Ingen ønsker at se sårede og skamskudte mennesker rende rundt på gaderne. Ironi anvendes som virkemiddel for at understrege det absurde i situationen.
Brugtvognsforhandler H.J. Bønhase (også kendt som en fusker) mener, at det er en genial idé, da man får flere fordele ud af det.
De arbejdsløse, der ikke længere er arbejdsløse, får en mening med livet - nemlig at løbe for deres liv! Jægerne kan ikke beklage sig over, at de arbejdsløse bruger "deres" penge.
De får fornøjelsen af at jage eller skyde dem, og samtidig hjælper jægerne med at løse det alvorlige arbejdsløshedsproblem. H.J.
Bønhase formulerer dette i sit læserbrev: "Findes der noget mere meningsfuldt end at kæmpe på liv og død for tilværelsen?"
Dette overskrider alle vores moralske grænser, men alligevel bliver det præsenteret som en grotesk mulighed.
Ironien i romanen ligger i, at den konfronterer det uacceptable (jagten) med noget, der ser acceptabelt ud (lodtrækningen), men som i virkeligheden og i romanen er lige så uacceptabelt og umenneskeligt.
I historie 2 oplever vi tilsyneladende det modsatte, nemlig et utopisk samfund. Her trækkes der allerede lod ved fødslen.
Skriv et svar