Temaopgave | Økologi

Indledning
I denne opgave skal I besvare en række spørgsmål og relaterer dem til biologiøvelserne I har lavet inden for emnet økologi. Til nogle spørgsmål er angivet fagord, som skal eller kan indgå i besvarelsen.

Indholdsfortegnelse
Bilag A
Bilag B
Bilag C

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Hvordan optager planterne kuldioxid, og hvordan afgives ilt? Her skal du bruge dine resultater fra biologiforsøget om spalteåbninger (det med neglelakken) (Se også bilag B).

(Læbeceller, bladets overside, bladets underside, fordampning, O2, CO2)

Planterne optager kuldioxid gennem spalteåbningerne, som forgår gennem diffusionsprocessen, hvis den har høj koncentration på den eneside, og en lav på den anden side vil CO2 stofferne til sidst udligne til hver side så det til sidst er ligevægt på begge sider. Spalteåbningerne sidder på undersiden at bladet, så det undgår fordampning .

---

Når der kommer mindre lys, går det ud over både fotosyntesen og respiration , fordi for at planterne skal lave fotosyntese skal de bruge sollys til at lave glukose og ilt.

Og når det er lavet, bliver glukosen og ilten brugt til at lave respiration, men hvis der ikke er ligeså meget sollys kan der ikke blive dannet ligeså meget energi i enden. Luft indholdet af CO_2 stiger om aftenen, da respirationens rest stof er CO_2'et

Hvordan passer dine resultater fra biologiøvelsen om fotosyntese og respiration med målingerne af iltindholdet i regnskoven (se bilag a)? Uddyb din forklaring.

- Mine resultater passer med målingerne af iltindholdet i regnskoven, da planterne ikke får lys og derfor ikke kan lave fotosyntese, de foregår dog stadigvæk i respirationen, og derfor er det at C02 indholdet stiger

---

Inden for de sidste ca. 200 år, er der i de fleste danske søer sket en meget omfattende forandring af søernes økosystem. Søerne har i stigende omfang fået tilført mængder af kvælstof og fosfor.

De to væsentligste kilder er spildevand fra husholdning og gødning fra landbrugsarealer. Da stigningen i næringsstoffer begyndte, blev søerne mere produktive på samme måde som når man gøder en mark; høsten bliver større.

I søerne kom et større dække af undervandsplanter, mere dyreplankton og en større tæthed af fisk, der voksede hurtigere end før. Både fredfiskene, der lever af dyreplankton, og de egentlige rovfisk nød godt af den øgede produktion.

Efterhånden som næringsstoftilførslen fortsatte, blev mængderne dog så store, at planterne ikke var i stand til at udnytte det hele, og overskuddet var tilgængeligt for en anden plantetype, algerne.

Frit flydende alger gør vandet uklart og skygger for de rodfæstede undervandsplanter, som på den måde ikke får lys nok og derfor vokser dårligt.

Efterhånden trænges undervandsplanterne tilbage til de mest lavvandede dele af søen, hvor der endnu er lys nok ved bunden, eller de forsvinder helt.

De manglende planter betyder, at der er endnu mere næringsstof til rådighed for algerne. Algerne gør nu vandet stadig mere uklart, så planterne har endnu sværere ved at få lys nok, bliver trængt tilbage til endnu lavere vand osv. En ond cirkel er sat i gang, og fortsætter, indtil der ikke er flere planter tilbage.

Det uklare vand og de manglende undervandsplanter i den næringsstofbelastede sø har også betydning for andre organismer i søerne.

Dyreplanktonet, dvs. dafnier, vandlopper mm., skal æde algerne, uden at de selv bliver ædt. På de tider af døgnet hvor risikoen for at blive ædt af en fisk er størst, gemmer dafnierne sig mellem vandplanterne.

Hvis planterne mangler bliver der ædt for mange dafnier, og resultatet er endnu flere alger, der gør vandet uklart osv., altså endnu en ond cirkel.