Indledning
FN’s verdensmål nr. 2 ”stop sult” sætter mål for, at vi på verdensplan skal udrydde sult, opnå fødevareforsyningssikkerhed samt globalt set sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug.
Mange forskellige værktøjer og strategier skal i spil for at nå i mål. Her kan økologisk produktion på flere områder komme til at spille en væsentlig rolle i forhold til at indfri FN’s Verdensmål nr. 2.
FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) har blandt andet konkluderet, at agro-økologiske produktionsprincipper på små tropiske jordbrug i f.eks.
Afrika kan give mere end 100 pct. større udbytter end ved brug af de typiske ikke-økologiske metoder.
Indholdsfortegnelse
Fødevareforsyningssikkerhed
Hvad skal vi spise?
Potentialer for at øge fødevareproduktionen i marken
Økologiske dyrkningsmetoder kan øge udbytter i udviklingslande
Tab af fødevarer - et stort problem
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Vores spisevaner er forskellige, alt efter hvor vi bor i verden. Særlig stor forskel er der i mængderne af kød og andet animalsk protein, der indtages forskellige steder i verden.
FAO har f.eks. opgjort, at nordamerikanere og brasilianere i gennemsnit spiser et sted mellem 90 og 115 kg kød om året per person
mens både indere og afrikaner i gennemsnit spiser under 20 kg kød per person om året. Europæerne spiser i gennemsnit ca. 70 kg kød per person om året.
Som udgangspunkt kræver det mere landbrugsareal at producere kød end vegetabilske produkter, da husdyrproduktion også lægger beslag på jord til produktion af foder til dyrene.
Derfor har den globale kostudvikling stor betydning for, hvor mange animalske fødevarer, der skal produceres og hvor mange vegetabilske fødevarer
der skal produceres. Vægtningen mellem forbruget af animalske og vegetabilske fødevarer er således afgørende for
hvor meget ekstra landbrugsareal, der skal inddrages for at producere mad nok til jordens voksende befolkning. Forskere fra Københavns Universitet giver i bogen ”Mad til milliarder” estimater på
hvor stort et areal der kræves om året for at dække en persons behov for 3000 kalorier dagligt - afhængig af om kalorierne kommer fra vegetabilske eller animalske produkter.
Hvis kalorierne hentes alene gennem kartofler kræves 274 m2 landbrugsareal per person, mens der kræves cirka 850 m2, hvis kosten fordeles ligeligt mellem frugt, grøntsager og kartofler.
Skal kalorierne alene dækkes via animalske fødevarer som mælk, æg eller grisekød skal der afsættes mere en 2000 m2 landbrugsareal per person per år. Læs bogen her.
---
Der arbejdes konstant på at forbedre udbytterne i landbrugsproduktionen, både i den økologiske og i den ikke-økologiske produktion.
Men i vores del af verden er forskellen på den aktuelle produktion og den potentielt mulige produktion på markerne begrænset.
Hvorimod udbytterne i andre dele af verden er så lave, at der her er markante potentialer for at øge udbytterne. Der er forskel på de forskellige afgrøder, men generelt høster økologerne i Danmark typisk 70-80 pct. af, hvad der høstes på de ikke-økologiske marker.
Det skyldes primært, at økologernes gødningstilførsel (læs her om gødningstilførsel) er mindre, og at de økologiske afgrøder har vanskeligere ved at konkurrere mod ukrudt pga. de reducerede bekæmpelsesmuligheder (læs her om en frugtbar jord).
Så hvis der i Danmark skal produceres lige så mange kalorier på en hektar økologisk jord som på den ikke-økologisk jord, så skal der vælges afgrøder som giver højt udbytte i økologien, eller justeres på forholdet mellem animalsk og vegetabilsk produktion.
Skriv et svar