Økologi og global fødevareforsyning | Noter NV

Indledning
FN’s verdensmål nr. 2 ”stop sult” sætter mål for, at vi på verdensplan skal udrydde sult, opnå fødevareforsyningssikkerhed samt globalt set sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug.

Mange forskellige værktøjer og strategier skal i spil for at nå i mål. Her kan økologisk produktion på flere områder komme til at spille en væsentlig rolle i forhold til at indfri FN’s Verdensmål nr. 2.

FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) har blandt andet konkluderet, at agro-økologiske produktionsprincipper på små tropiske jordbrug i f.eks.

Afrika kan give mere end 100 pct. større udbytter end ved brug af de typiske ikke-økologiske metoder.

Indholdsfortegnelse
Fødevareforsyningssikkerhed
Hvad skal vi spise?
Potentialer for at øge fødevareproduktionen i marken
Økologiske dyrkningsmetoder kan øge udbytter i udviklingslande
Tab af fødevarer - et stort problem

Uddrag
Vores spisevaner er forskellige, alt efter hvor vi bor i verden. Særlig stor forskel er der i mængderne af kød og andet animalsk protein, der indtages forskellige steder i verden.

FAO har f.eks. opgjort, at nordamerikanere og brasilianere i gennemsnit spiser et sted mellem 90 og 115 kg kød om året per person

mens både indere og afrikaner i gennemsnit spiser under 20 kg kød per person om året. Europæerne spiser i gennemsnit ca. 70 kg kød per person om året.

Som udgangspunkt kræver det mere landbrugsareal at producere kød end vegetabilske produkter, da husdyrproduktion også lægger beslag på jord til produktion af foder til dyrene.

Derfor har den globale kostudvikling stor betydning for, hvor mange animalske fødevarer, der skal produceres og hvor mange vegetabilske fødevarer

der skal produceres. Vægtningen mellem forbruget af animalske og vegetabilske fødevarer er således afgørende for

hvor meget ekstra landbrugsareal, der skal inddrages for at producere mad nok til jordens voksende befolkning. Forskere fra Københavns Universitet giver i bogen ”Mad til milliarder” estimater på

hvor stort et areal der kræves om året for at dække en persons behov for 3000 kalorier dagligt - afhængig af om kalorierne kommer fra vegetabilske eller animalske produkter.

Hvis kalorierne hentes alene gennem kartofler kræves 274 m2 landbrugsareal per person, mens der kræves cirka 850 m2, hvis kosten fordeles ligeligt mellem frugt, grøntsager og kartofler.

Skal kalorierne alene dækkes via animalske fødevarer som mælk, æg eller grisekød skal der afsættes mere en 2000 m2 landbrugsareal per person per år. Læs bogen her.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu