Indholdsfortegnelse
Forskelligt:
Regler for Ox af alkoholer:

Grundstoffer s. 9-26:
- Atomteorien (kronologisk):
- Atomets opbygning:
- Atommasse:
- Grundstoffernes periodiske system (se evt. screenshot fra wiki):
- Atomernes elektronsystem:
- Grundstoffernes forekomst:

Salte/ioner s. 27-42:
- Natriumchlorid:
- Salte med simple ioner:
- Eksempler på salte:
- Saltes egenskaber:
- Fældningsreaktioner:
- Exoterme og endoterme reaktioner:

Kemisk mængdeberegning s. 43-60:
- Densitet/massefylde/vægtfylde:
- Formelmasse. Molekylemasse:
- Stofmængde n (angiver mængden af antal mol i et stof):
- Kemiske mængdeberegninger:
- Idealgasloven:

Molekyler/kovalent binding s. 61-75:
- Navngivning:
- Atomernes elektronsky:
- Kovalent binding (sammenbind af to atomer, får fælles elektronpar):
- Eksempler på kovalente bindinger:
- Elektronegativitet (asymmetrisk elektronpar fordeling):
- Molekyler:
- Grundstoffet carbon:

Organisk kemi (Carbonforbindelsernes kemi )s. 76-107:
- Organisk kemi:
- Carbonatomets bindingsforhold:
- Alkaner (carbonhydrider som indeholder kun enkeltbindinger):
- Alkanernes egenskaber
- Alkener:
- Fremstilling af alkener:
- Alkenernes egenskaber:
- Alkener:
- Fremstilling af alkener:
- Alkenernes egenskaber:
- Alkyner:
- Cycloalkaner og cycloalkener:
- Aromatiske carbonhydrider (arener):
- Naturgas s. 99:
- Olie:
- Nogle oxygenforbindelser

Kemiske blandinger s. 108-119:
- Homogene og heterogene blandinger:
- Procent og ppm:
- Stofmængdekoncentration:
- Mættet opløsning:
- Aktuel koncentration:
- Titreranalyse:

Syrer og baser – indledende s. 120-133:
- Et eksempel på en syrebasereaktion:
- Syrer:
- Baser:
- pH-begrebet:
- Måling og beregning af pH:
- Syre-basetitrering:

Redoxkemi 134-145:
- Oxidation og reduktion:
- Spændingsrækken:
- Korrosion (ødelæggelse af metal, eks. rust):
- Oxidationstal (det neutrale molekyle splittes op i ioner, se på ladning hvis den er der (OT=ladning)):
- Afstemning af reaktionsskemaer for redoxreaktioner:
- Redoxtitrering:

Kemikalier og sikkerhed s. 146-153:
- Grænseværdier:
- Mærkning af kemikalier:
- Kemikalieaffald:

KEMI B BOG

Kemiske reaktioners hastighed s. 9-23:
- Reaktionshastighed:
- Koncentrationernes betydning for reaktionshastigheden:
- Heterogene reaktioner:
- Reaktionsmekanisme (detaljeret redegørelse for hvilke reaktioner der sker under en reaktion (med flere reaktanter)):
- Forløbet af en elementarreaktion:
- Temperaturens betydning for reaktionshastigheden:
- Katalyse:

Kemisk ligevægt s. 24-41 og s. 69-73:
- En kemisk ligevægt:
- Ligevægtsloven:
- Betydning af ligevægtskonstanten:
- Ikke-ligevægt:
- Ændring af et stofs koncentration:
- Volumenændringer (trykændringer):
- Temperaturændringer:
- Opløsningsmidlet som reaktionsdeltager:

Syrer og baser s. 42-47 og s. 50-61:
- Syrer og baser:
- Vands aotuprotolyse. pH og pOH:
- Måling af pH:
- Syrestyrke:
- Basestyrke:
- Korresponderende syre-basepar:
- Beregning af pH i syreopløsninger:
- Opløsning af stærk syre:
- Opløsning af svag syre:
- Beregning af pH i baseopløsninger:
- Titrering af stærk syre med stærk base, se side 60:

Struktur og egenskaber s. 106-119 og Isis Kemi B s. 192-199 og 202-203:
- Polære og upolære bindinger:
- Intermolekylære bindinger (bindinger mellem molekyler):
- Hydrofile og hydrofobe grupper:
- Sæber:
- Oversigt over bindingstyper:

Organisk kemi s. 138-146 og s. 147-160:
- Carbonhydridernes opbygning:
- Carbonhydridernes egenskaber:
- De vigitgste organiske reaktionstyper:
- Oversigt over carbonhydridernes kemi:
- Eksempler på halogenforbindelser:
- Polymerisation af alkener:
- Hydroxyforbindelser: Alkoholer og phenoler:
- Alkoholers opbygning og navngivning:
- Fremstilling og anvendelse af alkoholer:
- Alkoholers fysiske egenskaber:
- Alkoholers kemiske egenskaber:
- Ethere:
- Phenoler:
- Oxoforbindelser: Aldehyder og ketoner:
- Carboxylsyrer:
- Estere:
- Aminer:
- Syrechlorider og amider:
- Oversigt over funktionelle grupper:

Isometri s. 165-167:
- Strukturisomeri:
- Optiks aktivitet:
- Spejlbilledeisomeri (optisk isomeri):
- Diastereomeri:

Mad og drikke- kemisk set s. 175-199:
- Kostens bestanddele:
- Energiprocent:
- Energibehov:
- Fysiologiske brændværdier:
- Anbefalinger til daglig kost:
- Carbohydrater:
- Fedtstoffer s. 188:
- Aminosyrer:
- Proteiner:
- Alkohol:

Komplekskemi og spektrofotometri (s. 62-67 og s. 250-253):
- Komplekser:
- Kompleksitetskonstanter:
- Chelate komplekser:
- Påvisning af nikkelioner:
- Spektrofotometri:
- Absorbans:
- Måling af nitritkoncentrationer:
- Følgende Er Lidt Random Indtil Afslutning Af Emne:
- Tartrazin:
- Sunset Yellow:
- Brilliant blue:
- Azorubin:
- Phthalocyanin:
- Syre-base ligevægte:
- Stærke og svage syre:
- Dihydronsyrer:
- Baser opløst i vand:
- Styrkeforhold og syre-basepar:
- Styrkeeksponenterne pKs og pKb:
- Sure og basiske salte:
- Pufferoplsøninger – modvirker pH-ændringer:
- Syre-basetitrering:
- Jern og redoxreaktioner:
- Stål – en opløsning af carbon i fast jern
- Rust
- Okker – et farvepigment:
- Okkerforurening:
- Fra grundvand til drikkevand
- Jern er et essentiel grundstof:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Forskelligt:
- H2O2 hedder hydrogenperoxid
- Potentiometrisk titrering = Titrering med pH-meter
- pH angiver opløsningens surhedsgrad, ikke et mål for styrke af syre eller base, det er pKs og pKb til for
- Stærk syre danner flere H+-ioner pr. ml. end en svag
- I et ævk. Pkt. er der tilsat ækvivalent mængde titrator til opløsningen, i et ækv. Er alt syren omsat (hvis titrator er base) MEN opl. er basisk og ikke neutral!
- Dihydrone syre kan afgive to hydroner
- Carboxylsyre er polære molekyler, idet de indeholder polære O-H og O-C bindinger
- Radikal er et atom eller en forbindelse med en uparret elektron eller ufuldstændig elektronskal, radikaler har ingen ladning
- Normalt afgiver metal-atomer elektroner og ikke-metal-atomer optager dem, derfor ionbinding
- Umættet: En opløsning er umættet når der kan bringes mere stof i opløsningen.
- Mættet: Når der ikke forekommer flere reaktioner i en opløsning, er opløsningen mættet. Eksempelvis hvis man kommer iod og vand sammen. Iod vil ændre farven gradvist, men pludselig ændrer farven sig ikke mere. Opløsningen er der mættet.
- 2-methyl-2-hexen: 2-tallet mellem methyl og hexen betyder at der er dobbelt binding fra 2. til 3. C-atom
- Alle alkoholer har en OH-gruppe
- Dekantering: At hælde ethanol forsigtigt gennem si så bundfald frasorteres
- Destillering: At frakoge eks. vand fra en opløsning
- Benedictsreagens består af to opl. som blandes ligefør burg:
Natriumcitrat (C6H5Na3O7) Natriumcarbonat (Na2CO3) blandes med: kobbersulfat pentahydrat (CuSO4 * 5H2O) (krystalvand)
- Tollens reagens er en ammoniakalsk opløsning af sølvnitrat. Denne opløsning er ligeledes basisk. Det forventes at sølvionerne vil blive reduceret under en oxidation af aldehydet til en carboxylsyre. Reduktionen vil således give sig udfald i at rent sølv vil udfældes og visuelt vil dette opleves som et”sølvspejl” på glasoverfladen. Hvis det mod forventning ikke sker, vil sølvionerne blive udfældet i den basiske væske som et brunt sølvoxid.

Regler for Ox af alkoholer:
- Ved oxidation af primær alkohol  Aldehyd, hvis oxideres igen  Carboxylsyre
- Ved oxidation af sekundær alkohol  Keton
- Ved oxidation af tertiær alkohol  Ingen reaktion eller kuldioxid og vand

Grundstoffer s. 9-26:
Atomteorien (kronologisk):
- Empedokles’ (ca. 490-435 f.Kr.) teori: alt stof består af de fire elementer (vand, jord, luft, ild)
- Aristoteles’ (384-322 f.Kr.) teori: bearbejdning af Empedokles’, filosofisk teori
- Kemiker Antoine Laurent Lavoisiers (1743-1794) moderne teori: stof = grundstof, hvis endnu ikke muligt at nedbryde til andre stoffer (eks. Vand kan vand nedbrydes til hydrogen og oxygen, derfor ikke grundstof)
- Stoffer som ikke er grundstoffer, kemiske forbindelser (eks. vand kemisk forbindelse, består af forskellige grundstoffer)
- 1789: Lavoisiers liste med 33 grundstoffer (mange ikke grundstoffer, lys + varme ikke stoffer)
- Atomteorien = alt stof består af små atomer/små partikler
- Et grundstof indeholder ens atomer
- Kemisk forbindelse = forskellige atomer sammensat
- 1803: engelsk naturvidenskabsmand + lærer John Dalton/atomteoriens fader (1766-1844) første anvendelige atomteori med symboler + beskrev først farveblindhed + ”Daltons lov” for gasblandinger, s. 9
- Før 1865: vand = HO ifølge Dalton
- Efter 1865: vand = H2O
- Ved alm. Temp. binder hydrogen sig sammen to og to (H2), det samme med Oxygen
- Blanding og opvarmning af H-atomer og O-atomer for dem til at reagerer og blive til vanddamp 2H2 + O2 → 2H2O
- Ved kemisk reaktion ændres kemiske bindinger, atomer ændres ikke
- Afstemt reaktionsskema = lige mange atomer på begge sider af reaktionspil og samme ladning
- Forbrænding = reaktion med oxygen
- Koefficienter = tal foran kemisk forbindelse, eks. er 2 ved 2H2O koefficienten
- Naturgas = ca. 90 % methan, forbrændingen af methan er derfor vigtig, naturgas er energi for samfundet
- Reaktanter = venstre side af reaktionspil
- Produkter = højre side af reaktionspil

Atomets opbygning:
- Oprindeligt forestillede man sig at et atom = kugle, udelelig (græsk ord atomos = udelelig)
- Slutningen af 1800-tallet: katodestråler (i en spændingskilde, s. 12) = strøm af negativt ladede partikler
- Engelsk fysiker Joseph John Thomson (1856-1940) 1897: bestemte forhold ml. partiklers ladning og masse. Forholdet var det samme uanset materiale af metal/katode, derved opdagede han elektronen (negative partikler var elektroner)
- Thomson: elektroner fordelt i positivt ladet kugle
- Engelsk fysiker Ernest Rutherford (1871-1937) lavede i 1909-11 et forsøg med α-stråling som man vidste var positive heliumioner (forsøg: radioaktiv stråling mod folie af guld, de fleste partikler røg igennem, men nogle partikler røg tilbage igen, det kunne han ikke forklare)
- Derfor opstillede Rutherford en ny atommodel: atoms masse samlet i kerne midt i atom, ved hans forsøg var de partikler som kom tilbage igen stødt frontalt ind i et guldatom, og derfor kastet tilbage
- Positiv kerne, negative elektoner bevæger sig herom, kernes radius er 100.000 gange mindre end atomets radius
- ”e” er symbol for elemtarladning, den ladning en elektron eller proton har. e er den mindste ladning man kender
- Atomkernen: protoner (positive symboliseret ved +e, ofte bare +1) + neutroner (neutrale)
- Elektroner negativt ladet symboliseret ved –e, ofte bare -1
- Neutron opdaget 1932
- Atom = elektrisk neutralt (lige mange elektroner og protoner)
- Elementarpartikler er der partikler som indgår i et atom = elektroner, neutroner, protoner
- Neutron, proton = 1unit
- Elektron = meget mindre
- Atomnummer/Ζ = antal af elektroner (el. protoner), fortæller hvilket grundstof der er tale om
- Antal af neutroner kan variere, da der findes isotoper af grundstofferne
- Nederst foran tal = atomnummer
- Øverst = nukleontallet/Α (sum af protoner/Ζ og neutroner/Ν)
- Skrives sådan:
- A=Z+N
- Isotop = atomer kan have forskelligt antal neutroner
- Nukleontal A = massetal
- Elektronsystemet bestemmer de kemiske egenskaber ved en isotop, altså antal af elektroner og placeringen af dem.
- Grundstof består af atomer, som er kemisk set ens = elektroners placering identisk i isotoper
- Tre isotoper af hydrogen (kun to findes i naturen)
- 2H = deuterium
- 3H = tritium
- Tungt vand = vandmolekyler med to deuteriumatomer
- Tritiumatom = ikke i naturen, radioaktivt/kerne ustabil, før eller siden omdannes den til 32He
- Tritiums halveringstid = 12 år

Atommasse:
- Masse måles i u (1u=1/12 af 126C-atomets masse, derfor har præcis 126C-atomets massen 12u )
- Protoners og neutroners masse = lidt over 1u når de måles som frie elementarpartikler, de mister ca. 1% masse når de bindes sammen i atomkerne
- Masse kan ikke beregnes nøjagtigt, men måles med massespektrometer
- Atommasse er gennemsnitsmassen af atomerne i grundstoffets naturlige isotopblanding, se eks. side 17

Grundstoffernes periodiske system (se evt. screenshot fra wiki):
- Mange grundstoffer ligner hinanden (bl.a. natrium/kalium, magnesium/calcium)
- 1869: første anvendelige periodiske system opstillet af russer Dimitrij Mendelejev (opstillet efter rækkefølge af voksende atommasse, grundstoffer med ligheder på samme vandrette række, 63 grundstoffer)
- Dimitrij (1834-1907): kemiker, grundstof 101 opkaldt efter ham
- Mente at der manglede grundstoffer i hans system som endnu ikke var opdaget
- Nyt system: voksende atomnr./voksende antal protoner i atomkernen
- Vandrette rækker i periodisk system = perioder (lavet så lange, at grundstoffer som ligner hinanden står over hinanden)
- Lodrette søjler = grupper (lange grupper = hovedgrupper, korte = undergrupper (dem der går mellem II og III)). Grundstofferne i grupper (lodret) ligner hinanden da de har samme antal elektroner i yderste skal
- Grundstoffer i 7.hovedgruppe kaldes halogenerne (halogen = saltdanner)
- 1. hovedgruppe (ikke hydrogen) kaldes alkalimetallerne
- 8. hovedgruppe kaldes ædelgasser (de er gasser + reaktionstræge/reagerer sjældent pga. af deres særligt stabile elektronsystem)
- 1962: første kemiske forbindelse med en ædelgas
- Et ædelgas-molekyle er et atom
- Når man går ned i grupperne ses der ændringer, form af form, smeltepunkt og reaktionsdygtighed
- 7.hovedgruppe: mindre reaktionsdygtige ned igennem
- To nederste rækker for sig selv kaldes lanthanoider og actinoider, forlængelser af lanthan (nr.57) og actinium (nr.89)
- 118 grundstoffer, heriblandt findes omkring 90 i naturen, resten er dannet ved atomkernereaktioner (eks. nr. 43,61 og 93-109)
- Nyt grundstof laves ved at beskyde en tung atomkerne med let atomkerne i høj hastighed, hvis de derefter hænger sammen er det et nyt grundstof som får atomnummeret er summen af de to anvendte atomer.
- Karakteristisk ved en kemisk reaktion: ændringer i atoms elektronsystem, atomkerner ændres ikke
- Kunstigt fremstillede grundstoffer er alle radioaktive (jo højere atomnr. → meget kort halveringstid)
- Ingen stabile isotoper ved grundstoffer over atomnr. 83, heriblandt er nogle grundstoffer radioaktive af natur
- Atomnr. 104 og herover: navn inkluderer cifre i atomnr., eks hedder 104 Un-nil-quadium (Unq)og 105 Un-nil-pentium (Unp)
- Nogen grundstoffer har specielle danske navne, eks. Ilt (oxygen), brint (hydrogen), kvælstof (nitrogen), kulstof (carbon)