Indledning
Vores ansigtstræk, hårfarve og endda højde er resultatet af en kompleks kæde af atomer, der er blevet afsløret gennem Darwins evolutionsteori og moderne videnskab.

DNA er opbygget af fire forskellige nukleotider, som kun adskiller sig fra hinanden med et enkelt ladet atom, men dets kombination og ladninger koder for vores gener og fænotyper.

Det er den unikke sammensætning af disse atomer og deres arrangement, der giver os vores unikke træk, og vores gener påvirker også vores tilbøjelighed til at tilegne os bestemte egenskaber og talenter.

Derfor har hvert individ deres unikke genetiske kode, der kan videreføres til fremtidige generationer.

Menneskebørn bliver til ved befrugtning, hvor en sædcelle og en ægcelle forenes. Sædcellen bidrager med kromosomer fra faderen, og ægcellen bidrager med kromosomer fra moderen.

Dermed dannes barnets genetiske materiale som en kombination af begge forældres gener. Børns adfærd og personlighed påvirkes også af både deres genetiske arv og deres sociale miljø efter fødslen.

På denne måde er det teoretisk muligt at beregne alle de kombinationsmuligheder, der kan opstå, hvis to nyfødte babyers gener skulle kombineres, men vi mangler stadig tilstrækkelig viden om genetik til at forklare, hvordan hvert enkelt molekyle påvirker et menneskes fænotype.

Indholdsfortegnelse
Epigenetik
- Abstract

Indledning
Metode
Epigenetik
Dna-Methylering
Dna-Methylering I Pattedyr
Hvordan Bliver Generne Methyleret?
Histonmodifikationer
- Methylering
- Acetylering
- Fosforylering
- Ubiquitinering

Epigenetisk Sammenhæng Mellem Dna Og Histoner
Rna-Interferens
ÅRsager Til Og Konsekvenser Af Epigenetiske æNdringer
- Kræft

Fremtiden
Konklusion
Bibliografi
Bilag

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Arginin er en aminosyre, der består af en sidekæde med det systematiske navn amino(propylamino)methaniminium.

Denne sidekæde indeholder tre carbonatomer bundet til nitrogen, hvoraf det længste carbonatom har en fri binding og danner en propylaminokæde.

En dobbeltbinding mellem et carbonatom og et nitrogenatom med to tilhørende hydrogenatomer resulterer i en positiv ladning på 1 for nitrogenatomet, som kaldes methaniminiumgruppen, og denne er yderligere bundet til en aminogruppe, som er en nitrogenatom.

For at give en mere praktisk navngivning kaldes arginin også propylguanidium, da guanidiumgruppen er en ioniseret variant af guanidin, der består af et carbonatom og tre nitrogenatomer, hvoraf en binding er en dobbeltbinding.

Der er tre isomerer af arginin, der varierer i placeringen af dobbeltbindingen mellem carbon- og nitrogenatomerne i sidekæden (se illustration c)3.