Indledning
Den aktuelle situation med global opvarmning er mere presserende end nogensinde før. Diskussionen om emnet florerer hyppigt i det politiske forum, hvor forskellige holdninger kommer til udtryk.
Dette rejser vigtige spørgsmål om, hvordan vi skal håndtere klimaproblematikken, og om der overhovedet er en sammenhæng mellem menneskelig aktivitet og den globale opvarmning.
Dette studieprojekt har fokus på den globale opvarmning og dens påvirkning af vores planet som følge af menneskelig aktivitet.
Vi undersøger også FN's klimapanel, IPCC, og deres fremtidsscenarier samt de konsekvenser, det har for Jorden og os som mennesker.
Desuden belyser vi fra to forskellige synspunkter, hvordan den globale opvarmning blev diskuteret under det amerikanske præsidentvalg i 2016.
Vi diskuterer også, hvordan dette vil påvirke håndteringen af klimaproblematikken, nu hvor Donald Trump er blevet USA's præsident.
Indholdsfortegnelse
Abstract
Indholdsfortegnelse
Indledning
Redegørelse
Den Naturlige Drivhuseffekt
Drivhusgasserne
Menneskets Påvirkning På Drivhuseffekten
Fn’s Klimapanel
Ipcc’s Forudsigelser
Konsekvenserne Af Den Globale Opvarmning
Analyse
Hillary Clintons Tale - ’’Remarks Alongside Al Gore in Miami on Climate Change’’
Retoriske Pentagram
Appelformerne
Retoriske Virkemidler
Delkonklusion
Donald Trump - ’’An America First Energy Plan’’
Retoriske Pentagram
Argumenttyper
Retoriske Virkemidler
Appelformer
Delkonklusion
Komparativ Analyse
Diskussion
the Paris Agreement
Håb Forude?
Scott Pruitt
Konklusion
Litteraturliste
Bilag
Hillary Clintons Tale - ’’Remarks Alongside Al Gore in Miami on Climate Change’’
Donald Trump - ’’An America First Energy Plan’’
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Talen tilhører deliberative talegenren, som er bedre kendt som den politiske tale. Det er derfor relevant at placere talen i det retoriske pentagram for at analysere situationen og afdække talens hensigt.
Afsenderen af talen er Clinton, der var præsidentkandidat for det demokratiske parti i USA. Hun er derfor ikke den eneste afsender af talen, da hun repræsenterer det demokratiske parti, som også er medafsender.
Talens emne er nødvendigheden af at bekæmpe den globale opvarmning og de konsekvenser, den medfører. Clinton uddyber også, hvordan den globale opvarmning udgør en trussel mod USA's sikkerhed.
Hun nævner mange konkrete eksempler på, hvordan den globale opvarmning allerede har haft betydelige konsekvenser. Emnet bliver også fulgt op af Clintons plan for at tackle problemet, hvor hun fremsætter en række valgløfter.
For eksempel ønsker hun at installere 500 millioner solceller i løbet af sin første præsidentperiode.
Talens omstændigheder er det amerikanske præsidentvalg i 2016, hvor Clinton præsenterer sine holdninger og fremtidige visioner for USA's klimapolitik.
Talen bliver holdt på et universitet i Miami, Florida, hvor modtagerne er de tilstedeværende studerende. Dog henvender hun sig ikke kun til dette publikum, da hun taler til alle amerikanske borgere.
Clinton forsøger selvfølgelig at vinde så mange stemmer som muligt og appellerer derfor til hele den amerikanske befolkning. Talens sprog er politisk og sigter mod et stort publikum.
Det er derfor meget enkelt, uden komplicerede ord eller uforståelige vendinger. Hun benytter ordvalgsargumentation ved omhyggeligt at vælge de ord, der skal fremhæve emnet.
Skriv et svar