Indholdsfortegnelse
Hvorfor Det Bliver Varmere?
Drivhuseffekten
Drivhusgasser
Hvor Olie Kommer Fra?
Hvordan Forbruget Kan Stige, Mens Udledningen Mindskes I Danmark
Hvordan Man Kan Mindske Eller Kontrollere Global Opvarmning

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Det bliver varmere
En enighed blandt forskerne er uomtvistelig: Jordens temperatur stiger. Mens nogle peger på global opvarmning som årsagen, er der andre, der fastholder det modsatte synspunkt.

De, der tilskriver stigningen til global opvarmning, henviser ofte til drivhuseffekten som et illustrativt eksempel. Dette emne udforskes nærmere senere i teksten.

Jordens livsgrundlag hviler på kulstofkredsløbet, men der er nu samtaler om, hvordan menneskelig aktivitet, som forbrænding af fossile brændsler, har forstyrret dette kredsløb.

Fossile brændsler, såsom olie, som udvindes fra undergrunden og omdannes til benzin, der efterfølgende forbrændes og udsendes i atmosfæren, udgør en del af denne problematik.

Hvorfor fører global opvarmning til højere temperaturer? Hvad indebærer drivhuseffekten, og hvorfor er udvinding af olie fra undergrunden en praksis? Disse spørgsmål søges besvaret i de kommende afsnit.

Drivhuseffekten
For at trænge ind i kernen af drivhuseffekten må vi udforske kortbølgede og langbølgede varmestråler. De kortbølgede varmestråler er de første, der ankommer fra solen.

Forestil dig et virkeligt drivhus som en analogi: De korte bølger får lov til at trænge igennem glasset, men de lange bølger forbliver fanget, forhindret af glasset i drivhuset. Dette scenarie afspejler forholdet mellem jorden og atmosfæren.

Det er vigtigt at bemærke, at drivhuseffekten i sig selv ikke er ondsindet; det er snarere den menneskeskabte drivhuseffekt, der kan udgøre problemer.

Betragter vi illustrationen nedenfor, bemærker vi de kortbølgede varmestråler fra solen (repræsenteret af gule pile). Disse når jordens overflade og reflekteres tilbage som langbølgede stråler.

Selvom størstedelen af den røde pil repræsenterer varme, der undslipper, holdes en del tilbage af den mest fremtrædende drivhusgas. Denne gas er vanddamp, som kondenserer til skyer.

Disse skyer fungerer som en reflektor, der sender varmen tilbage til jorden, parallelt med glasset i et drivhus. Dette er baggrunden for betegnelsen drivhuseffekten.

Vanddamp udgør faktisk den største del af drivhusgasserne og er ansvarlig for 60% af den samlede drivhuseffekt. Ikke desto mindre er vanddamp ikke alene i denne kategori.

Andre drivhusgasser omfatter kulstofforoxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O) og klorfluorcarboner (CFC'er). Drivhuseffekten opstår, fordi disse gasser i atmosfæren fastholder de varmestråler, der normalt ville blive reflekteret fra jordens overflade.

Carbondioxid
I takt med vores stigende behov som mennesker, inklusive ønsket om biler og en voksende mængde elektriske apparater i vores hjem, følger også en øget efterspørgsel. Dette medfører et stigende forbrug af benzin og elektricitet for at imødekomme disse behov.