Problemformulering
For at besvare problemstillingerne gør jeg brug af materiale fra lærebøgerne og bilag med model overstrålingsbalancen og figurer af forskellige relevante molekyler.

Indholdsfortegnelse
Problemstillinger
Konklusion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Hvad er teorien bag drivhuseffekten?
Drivhuseffekten er betegnelsen for, hvordan drivhusgasser i jordens atmosfære fungerer som glasset i et drivhus.

De kortbølgede stråler fra solen trænger igennem atmosfæren og drivhusgasserne. Når disse stråler når jordens overflade, bliver en del af dem reflekteret af skyer og jordens overflade.

Resten af strålerne absorberes af jordens overflade og omdannes til varmestråling, også kendt som infrarød stråling. Denne varmestråling udsendes fra jordens overflade og bevæger sig op i atmosfæren.

En del af denne varmestråling forsvinder ud i universet (12%), men størstedelen af den absorberes af atmosfæren (102%).

Atmosfæren udsender igen varmestråling i alle retninger. Dette betyder, at atmosfæren både sender stråling ud i universet (57%) og tilbage mod jorden (95%).

Skyer og gasser fungerer som et isolerende lag, der reflekterer varmestråling og dermed opvarmer atmosfæren.

Den reflekterede varmestråling fra atmosfæren medvirker til en opvarmning af jordens overflade med omkring 33 °C. Uden denne effekt ville overfladetemperaturen være ca. -18 °C.

De drivhusgasser, som mennesker bidrager til, forstyrrer balancen mellem indgående og udgående stråling, hvilket resulterer i højere temperaturer.
Forklar jordens strålingsbalance

Solen udsender kortbølgede stråler, som når ned til jorden gennem atmosfæren og rammer jordens overflade.

På deres vej ned mod jorden bliver 23% af de kortbølgede stråler reflekteret af skyerne, som dækker omkring 50% af jordens overflade.

Skyerne fungerer som et beskyttende skjold, der sender de kortbølgede stråler tilbage ud i universet. Det samme sker, når strålerne rammer isen, hvor ca. 8% af de kortbølgede stråler reflekteres (det antages, at ca. 5% af jordens overflade er dækket af is).

Når de resterende 49% af de kortbølgede stråler absorberes af jorden, omdannes de til langbølgede stråler, også kendt som infrarød stråling, som udsendes fra jorden igen.

Når de langbølgede stråler rammer skyerne, reflekteres de tilbage mod jordens overflade, hvilket bidrager til at holde på varmen.

Problemet i dag er, at der er for høje niveauer af CFC, metan, lattergas og CO2 i atmosfæren. Disse stoffer fungerer som en slags "svamp", der absorberer store mængder varme (infrarøde stråler) og forhindrer de langbølgede stråler i at undslippe atmosfæren. Dette skaber en ubalance og medfører en øget opvarmning af jorden.