Indledning
Jeg ønsker at udføre en analyse af BKI Foods A/S med fokus på strategisk planlægning.
For at foretage denne analyse vil jeg kort beskrive virksomhedens karakteristika, analysere konkurrenceforholdene på det danske kaffemarked og undersøge, hvordan BKI har anvendt produkt- og distributionsparametrene samt de økonomiske overvejelser, der lå til grund for deres beslutninger.
For at analysere konkurrenceforholdene vil jeg gennemføre en brancheanalyse og evaluere BKI's konkurrenter ved hjælp af skydeskivemodellen.
I forbindelse med BKI's brug af produkt- og distributionsparametrene vil jeg benytte teori fra afsætningsbogen for at udvide min viden og forståelse af, hvordan BKI har anvendt disse parametre, og for at afdække de økonomiske overvejelser, der har påvirket deres beslutninger.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Virksomhedskarakteristik
Økonomisk analyse
- Afkastningsgrad 3.1
- Overskudsgrad 3.2
- Aktivernes omsætningshastighed 3.3
- Gældsrente 3.4
- Egenkapitalens forrentning 3.5
- Rentemarginal 3.6
- Konklusion på den økonomiske analyse 3.7
Analyse af konkurrenceforholdene på det danske kaffemarked
- Porters 5 forces 4.1
- Konklusion Porters 5 Forces 4.2
- Skydeskivemodellen 4.3
BKI’s brug af produkt og place
- Produkt 5.1
- Place 5.2
- Økonomiske overvejelser 5.3
Bilag 1 - Økonomiske analyse – rentabilitet 6.1
Litteraturliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
En større positiv rentemarginal betyder, at egenkapitalen tjener mere på at bruge fremmedkapital. Dette er tilfældet for BKI, hvilket er positivt.
Hvis afkastningsgraden havde været lavere end gældsrenten, ville rentemarginalen have været negativ, hvilket betyder, at egenkapitalen ville have tabt penge ved at låne.
Rentemarginalen viser derfor, at BKI ikke mister penge ved at benytte sig af lån, hvilket er forventet, men stadig vigtigt at opretholde.
Konklusion på den økonomiske analyse 3.7
Afkastningsgraden, der viser den samlede kapitals forrentning, udvikler sig fra et tilfredsstillende niveau til et særdeles tilfredsstillende niveau.
Dette skyldes en forbedret indtjeningsevne, da overskudsgraden stiger. Egenkapitalens forrentning ligger på et tilfredsstillende niveau, selvom udviklingen ikke er positiv, så er den næsten konstant.
Dette niveau skyldes delvist udviklingen i afkastningsgraden og delvist egenkapitalens fortjeneste på fremmedkapitalen, takket være den stigende rentemarginal.
Analyse af konkurrenceforholdene på det danske kaffemarked
Kaffemarkedet i Danmark kan betegnes som et differentieret oligopol. Selvom der er få store aktører, har danskerne stadig individuelle præferencer for den kaffe, de foretrækker at drikke.
I et differentieret oligopol er virksomhederne nødt til at træffe beslutninger om, hvordan de vil differentiere sig fra deres konkurrenter på markedet. BKI har valgt at fokusere på kvalitet som deres differentieringsparameter.
De ønsker at blive valgt frem for deres konkurrenter på grund af deres produkters overlegne kvalitet. BKI kunne også have valgt at differentiere sig på pris og introducere et discountprodukt.
Dog er dette ikke tilfældet, da deres koncept er, at alle deres produkter er af højeste kvalitet - også dem, der ikke er inden for kaffemarkedet.
Som det kan ses til højre, er der få store udbydere på markedet. Der er faktisk kun fem aktører, der kan betragtes som "store", da en markedsandel på 2,4% anses for at være relativt lille, selvom Löfbergs Lila AB har den sjette største markedsandel på kaffemarkedet.
Skriv et svar