Socialismen i Danmark | DHO | 10 i Karakter

Indledning
Vores demokrati i dag, har været igennem en enorm udvikling, og det tog fart for Danmark i 1800tallet. Tiden var præget af politisk suverænitet, og en industrialisering som voksede i Vesteuropa.

Dampmaskinen og jernebanen kom til København, og da begyndte først og fremmest urbaniseringen og den økonomiske revolution for alvor.

Og sammen med Lois Pio, som var grundlægger af arbejderbevægelsen, har det haft en stor indflydelse for Danmark.

Hans mission, om at skabe bedre forhold på arbejdsmarked, kan vi se den dag i dag, og vi kan ikke forstiller os en verden uden overenskomster.

Denne DHO, er opbygget af fagende dansk og historie, og min valgte problemstilling er ”Socialismen i Danmark” hvor jeg vil gøre rede for socialismen udvikling i 1800tallet

lave en danskfagliganalyse af ”Målet er Fuldt” og ”Fabriksarbejderne” af Louis Pio, samt fortolke talerne og sammenligne dem med politik i Danmark i dag.

Til at løse den danskfaglige analyse, benytter jeg mig af retoriske virkemidler og teorien bag, samt den kvantitative metode i forbindelse informationssøgning, som især kommer fra systime bogen.

Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Redegør for socialismens udvikling i 1800tallets Danmark 3
Retorisk analyse af Louis Pios tale ”Målet er Fuldt” fra 1872 og pjecen ”fabriksarbejderne” fra 1871 5
Diskutere om de tanker og forslag, Pio har i teksterne, også kan ses i Politiken i dag ? 7
Konklusion 8
Litteratur liste 8

Uddrag
Efter en hård periode uden salg af landbrugsprodukter, vendte billedet i 1830érne, da den industrielle bølge ramte England.

Det førte til et øget behov for fødevare i England, og salget af korn udviklede sig derfor rigtig positivt, med andre ord kalder vi det også for kornsalgsperioden.

Bøndernes indkomst voksede, samt i slutningen af 1700tallet var bønderne befriet for stavnsbåndet , og mange bønder var nu fuldgyldig borgere, og største delen var blevet selvejere i 1830.

Frederik d. 6 indførte skole pligt i 1814 og det gjorde, at hele bondestanden blev langt mere selvbevidste, samt at bondestanden blev en del kongetro for enevælden.

Dog, mødte enevældens magt stigende utilfredshed fra borgerskabet og de mere intellektuelle, da de ville have medbestemmelse og indflydelse på landets styre.

Der blev skabt en politisk bevægelse, kaldet bondebevægelsen, og i 1842 fik de deres egen avis ”Almuevennen”. Orla Lehmann var nationalliberal, og han overbevidste bondbefolkningen om

at han ikke havde interesse i at støtte enevælden, og det havde stor indflydelse på dem. Den nationalliberale bevægelse, havde en vision om

at den politiske suverænitet i landet, skulle ligge hos folket, og dermed at landet ikke skulle bestemmes af en enkel fyrste, men af folket.

I 1846 mistede det danske rige Slesvig og Holsten, samt vi havde to forfatninger, den ene forfatningen kaldet ”fællesforfatningen” som udløste krigen i 1864, hvor Danmark mistede hertugdømmerne

hvilket medførte den nationale tanke. Grundloven i 1866 blev et kompromis mellem de to forfatninger, og nu kunne man vælge repræsentanter til at sammenslutte sig partier.

Mens højre og venstre blev dannet, blev det tredjeparti i 1871 stiftet, som en arbejderforening og blev kaldt socialdemokratiet.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu