Indledning
Jeg vil analysere teksten ”Skuffet” af Herman Bang. Novellen blev udgivet i 1883, og er skrevet af Herman Bang som levede fra 1857 til 1912.
Herman Bang var en fiktionsforfatter i det moderne gennembrud, som blev kendt for hans evne, til at gøre brug af nuancerede sprogbilleder, og fastholde øjeblikke .
Herman Bangs skrivestil var karakteriseret ved at han mestrede at skabe stemningsbilleder og beskrive begivenheder samt stemninger.
Herman Bangs fortællinger om den litteratære impressionisme med et naturalistisk grundsyn, optog læserne i hans nære og beskrivende fortællinger om relationer, og med en ironisk distance1.
Novellen ”Skuffet” handler om en mand der langs langelinjes gangsti mødes af en herskabsvogn, med en ældre og en yngre dame .
Den yngre dames syn mødte hans, som resulterede i at give ham erindringer om engang han var til bal .
Til ballet mødtes han igen med en kvinde han tidligere havde danset med , hvor han mindes om hvordan han betragtede hende, og hendes fængslende øjne .
Disse minder blussede en pindene følelse frem i manden, om dengang han for først gange blev skuffet
Den ydre komposition er overskueligt delt om i afsnit, i form af hver gang historien skifter placering og tid.
Uddrag
Som en traditionel novelle, følger ”Skuffet” spændingskurven for berettermodellen. Læseren bliver fulgt igennem novellens syv faser som spændingskurven.
Læserens appetitvækker starter i indledningen som følger anslaget. Her bliver læseren præsenteret for Herman Bangs karakteriserende malende sprogbilleder, som pirrer nysgerrigheden hos læseren.
Anslaget vækker læserens lyst til at læse videre, og se hvad fortællingen har at byde på. Her benytter Herman Bang sig som førnævnt af in medias res, som gør at læseren hurtigere bliver involveret med historien.
I præsentationen bliver læseren præsenteret for den vigtigste person, nemlig hovedpersonen ”manden”.
Allerede her bliver der lagt om til den konflikt som hovedpersonen snart vil blive mødt af. I præsentationen hvor manden møder de to damer i herskabsvognen
får læseren kendskab til den følelse det bringer op i manden , som giver anledning til den konflikt der er i flashbacket.
Konflikten kommer for alvor i fokus ved uddybningen. Her lærer læseren hovedpersonen bedre at kende
igennem hovedpersonens tanker og senere tilknytningen til den anden biperson; ”kvinden”. Konflikten presser sig mere på efter mødet med damerne i herskabsvognen
der giver manden en pindende og knugende følelse . Dette leder fortællingen videre til Point of no return.
Historiens vendepunkt er da manden i distraktion får trådt på kvindens slæb til ballet , som leder til en aftale om en dans til senere på aftenen .
Historiens PONR er vendepunktet for novellens hovedperson, eftersom mandens følelser for kvinden igen blusser op, og til sidst vil vise sig og sørge ham.
Her bliver det for læseren udløst hvorfor manden forbinder ballet med en knugede og sørgelig følelse , som historien indtil videre havde ledt op til; nemlig genmødet med kvinden.
Her er det ikke muligt for manden at bakke ud af situationen, eftersom at det leder til mødet med kvinden.
Mandens karakter bliver her udviklet til at læseren nu kender ham bedre, og kender hans vigtige relationer for fortællingen.
Konflikten udvikles og optrappes efter mandens aftale med kvinden om en dans, som han nu længtes efter .
Presset på manden stiger samtidig med at spændingen øges hos læseren, da han nu efter, mindes om første gang han mødte hende.
Klimakset sker da manden overhører kvindens samtale med en dame, hvor hun forklarer, hvordan hun har udnyttet manden, til fordel for at gøre sekretæren jaloux .
I det mørkrøde kabinet sidder manden forgabt i det der lige er hændt; dansen med kvinden. Manden sidder gemt bag et palmetræ, da han overhører samtalen, og hans kærlighed her brister, da han er blevet udnyttet .
Skriv et svar