Indholdsfortegnelse
Formål
Forudsætninger
Problem/opgave
Reklamens kendetegn
- Formålet
Analyseområder - reklamer
1. Præsentation af reklamen
2. Målgruppe
3. Reklamens indhold
4. Komposition
• Synsvinkel
• Dybde
• Beskæring
• Komposition
• Symbolik
• Farver og lys
5. Kropssprog
6. AIDA-modellen
7. Budskab
8. Vurdering
9. Perspektivering
Bilag
De enkelte farvers betydning
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Formål
I dette tema kan du lære om, hvordan du bedre kan gennemskue reklamer gennem en analyse.
Analysen skal du bruge til at finde en dybere og mere struktureret forståelse af reklamernes formål, opbygning og virkemidler.
Forudsætninger
Ingen. Men det er godt, hvis du lægger mærke til alle de reklamer, du møder i tv, i blade og på vej rundt i hverdagen. Prøv at være opmærksom, prøv at "læse" og analysere dem.
Problem/opgave
Når du skal analysere reklamer, skal du være meget opmærksom på, hvilken målgruppe reklamen er henvendt til.
Hvilke interesser og behov har målgruppen? Hvilke virkemidler og "argumenter" anvender afsenderen for at sælge eller påvirke modtageren?
Reklamens kendetegn
Reklamer består oftest af et eller flere billeder og af og til en smule tekst. Det hænger sammen med, at billedet tiltrækker læserens opmærksomhed (blikfang).
Vi læser billeder langt hurtigere end skreven tekst. Billeder er gode til at trænge igennem til vores underbevidsthed. Reklamen kan derfor komme "forbi" vores fornuft og trænge ind til vores følelser samt bevidste og ubevidste behov.
Formålet
Formålet med en reklame er selvfølgelig oftest at sælge en vare eller en tjenesteydelse, eller at brande et produkt.
Det er fx, når Tuborg forsøger at få os til at vælge deres øl, næste gang vi køber, eller når Harry reklamerer for DSB.
Analyseområder - reklamer
Reklame betyder lokkeråb eller råbe imod, og reklamens formål er at vække opmærksomhed, skabe interesse, skabe behov og sælge et produkt eller et budskab.
Her vil du kunne lære, hvordan man kan analysere reklamer. Se i øvrigt under menupunktet Billeder, hvor du kan hente yderligere inspiration til analysen.
Når et reklamebureau skaber en reklame er intet overladt til tilfældighederne. Hver detalje er valgt med omhu.
Reklamen skal fungere over for sin målgruppe, og i sidste ende skal den sælge. Reklamens virkemidler er utallige: billedets motiv og opbygning, farvevalg, symbolik, beskæring og meget mere.
Oversigt – de punkter, som du skal igennem:
1. Præsentation af reklamen, herunder afsender
2. Modtager – målgruppe
3. Reklamens indhold
4. Komposition
• Synsvinkel
• Dybde
• Beskæring
• Komposition
• Symbolik
• Farver og lys
5. Kropssprog
6. AIDA-modellen
7. Budskab
8. Vurdering
9. Perspektivering
Skriv et svar